Nævnet stadfæstede i januar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger angiveligt fra Burma, født i 1978. Indrejst i marts 2003. Ansøgeren forklarede, at han var etnisk rohingya fra Burma. Som følge af urolighederne i Burma var han sammen med sin moder og ene broder udrejst til Bangladesh for 11 år siden. Udlændingestyrelsens repræsentant tilkendegav under nævnsmødet, at såfremt Flygtningenævnet kunne lægge denne identitet til grund, ville ansøgeren være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer lagde ved afgørelsen til grund, at der efter resultatet af den kriminaltekniske undersøgelse var foretaget en ændring/radering i et fremlagt id-korts angivelse af ansøgerens navn og fødselsår samt af ansøgerens faders navn, at ansøgeren under nævnsbehandlingen havde oplyst navnet på lederen i ansøgerens landsby i Myanmar, hvilket ikke stemte overens med navnet på kortets udsteder ifølge kortets eget indhold, at det fremgik af familielisten, at ansøgeren var angivet til at være 25 år på det tidspunkt, hvor listen var dateret (1998), hvilket ikke stemte overens med ansøgerens egne oplysninger om sin alder, at ansøgeren ved indrejsen havde været legitimeret med et pas fra Bangladesh, hvoraf fremgik, at ansøgeren er statsborger i Bangladesh og er født i november 1978 i Chittagong, og at den foretagne sprogtest angav, at ansøgeren taler Arakan-bangla på modersmålsniveau, og således som dette tales i Chittagongområdet. Flertallet fandt under disse omstændigheder ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han var statsborger i Burma. Det forhold, at ansøgeren havde svaret rigtigt på en række af de spørgsmål, som han var blevet stillet omkring Burma - herunder særskilte spørgsmål om de særlige forhold, som gør sig gældende omkring rohingyaer – sås ikke at kunne føre til noget andet resultat, idet ansøgeren stammede fra et grænseområde, og idet der efter de foreliggende oplysninger findes rohingyaer på begge sider af grænsen. Flertallet fandt herefter at kunne lægge til grund på sagen, at ansøgeren er statsborger i Bangladesh, og flertallet fandt ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland ville være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Bangla/2005/1
