Nævnet omgjorde i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Burma. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte: ”Udlændingestyrelsen inddrog [efteråret 2015] klagerens opholdstilladelse fra den [foråret] 2010 under henvisning til, at han ikke – som han havde forklaret – var rohingya fra Burma, men var fra Bangladesh, og derved havde opnået opholdstilladelsen ved svig. Klageren har forklaret, at han er født og opvokset i landsbyen [mindre landsby], hvor han boede, indtil han som 12-årig ultimo 1991 flygtede til Bangladesh, efter at Nasaka-tropper havde nedbrændt hans landsby. Klagerens farmoder, som han boede sammen med, døde under branden. Hans fader døde, da han var et halvt år. Kort efter forsvandt hans moder og tvillingebroder. I Bangladesh boede han i Dhaka, hvor han arbejdede som gadehandler. I 2009 udrejste han ved hjælp af opsparet midler illegalt til Danmark. Ultimo 2010 har han via en annonce i en Bangladeshisk avis fået forbindelse med sin moder, der forsat opholder sig i Dhaka. Han har ansøgt om, at moderen får opholdstilladelse i Danmark. Han har ikke hørt om den danske rohingya forening og ses ikke i Danmark med rohingyaer. Klageren har fremlagt ID-kort (NRC) fra 1991 og fødselsregistreringsbevis form 102 fra 1979, hvorefter han skulle være født på Buthidaung Hospital. Efter det anførte i baggrundsoplysninger, herunder navnlig Udlændingestyrelsens rapport om rohingyaer fra maj 2011, sammenholdt med Landinfos notat om rohingyaer fra 2. december 2014, er det sandsynligt, at disse dokumenter ikke er ægte. Det anførte i sproganalyserapport taler isoleret set heller ikke for, at klageren er den, han oplyser at være. Heroverfor må der fortages en konkret troværdighedsvurdering af klagerens forklaring, og nævnet har herved blandt andet hæftet sig ved, at klageren både under den oprindelige asylsag og under inddragelsessagen, herunder i Flygtningenævnet, har forklaret konsistent og troværdigt om sin etnicitet, barndom i Burma samt om sit efterfølgende ophold i Bangladesh. Efter en samlet vurdering - herunder af det af Udlændingestyrelsen anførte - er der efter Flygtningenævnets opfattelse herefter ikke tilstrækkeligt sikkert grundlag for at antage, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af 30. oktober 2015 således, at klageren forsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” burm/2016/5/ABP
