Nævnet omgjorde i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Burma. Indrejst i 2008.
Flygtningenævnet udtalte:
”Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2009 statsborgeren fra Burma, […], opholdstilladelse som konventionsflygtning efter udlændingelovens § 7, stk. 1. I [foråret] 2013 modtog Udlændingestyrelsen flere henvendelser fra navngivne personer om, at klageren bevidst havde ladet sig registrere under falsk navn og falsk statsborgerskab. I 2011 havde Udlændingestyrelsen modtaget nye baggrundsoplysninger vedrørende etniske rohingyaer fra Burma. Udlændingestyrelsen inddrog på den baggrund klagerens opholdstilladelse [i efteråret] 2015. I afgørelsen henviste styrelsen til, at klageren havde opnået opholdstilladelsen ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Det fremgår af den oprindelige sag, at klageren har oplyst, at han var etnisk rohingya fra Burma, og at han havde fremlagt et burmesisk National Registration Card (NRC) udstedt i Burma [i sommeren] 1992 samt et burmesisk fødselsregistreringsbevis udstedt [i begyndelsen af] 1980 på […] Hospital. Klageren har under inddragelsessagen oplyst, at han er etnisk rohingya fra Burma, født på […] Hospital, og at han har fået udleveret de nævnte dokumenter af sin fader. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at opholdstilladelsen efter praksis skal være opnået på et objektivt urigtigt grundlag for, at betingelserne for inddragelse efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, er til stede. Flygtningenævnet finder, at karakteren og indholdet af de henvendelser, som Udlændingestyrelsen har modtaget i [foråret] 2013, ikke uden en nærmere undersøgelse, kan benyttes som bevis for, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Flygtningenævnet finder endvidere, at baggrundsoplysningerne fra 2011 og 2014 fra Landinfo, Temanotat, Myanmar: Rohingyaer, hvorefter det som udgangspunkt kan lægges til grund, at ID-kort efter visse baggrundsoplysninger ikke er udstedt efter 1989, selvom der er visse usikkerhedsmomenter, ikke har et sådant indhold, at oplysningerne i den konkrete sag kan føre til en inddragelse af klagerens opholdstilladelse. Herefter, og idet Flygtningenævnet heller ikke finder, at den omstændighed, at klageren i forbindelse med sin asylansøgning fremlagde en fødselsattest udstedt i 1980, efter indholdet af ovennævnte baggrundsoplysninger, kan føre til, at opholdstilladelsen skal inddrages. Der er herved lagt vægt på, at det vedrørende fødselsattester fremgår af de nævnte notater, at det er sjældent, at rohingya-kvinder føder på hospital, samt at det siden midten af 1990-tallet var muligt for rohingyaer, også i Rakhine, at få udstedt fødselsattester. Flygtningenævnet finder herefter, at der ikke er fremkommet sådanne objektive oplysninger, som kan føre til, at det kan lægges til grund, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af […] 2015, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” burm/2016/1/chk
