Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fem børn fra Burma. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er kristne af trosretning og etniske kachin fra Kachin State i Burma. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Burma frygter forfølgelse og at blive udsat for tortur, idet den mandlige ansøger i perioden fra 1988 til 2007 i perioder blev tvunget til at udføre fysisk arbejde for militæret i Burma grundet sin etnicitet og religion. Den mandlige ansøger frygter endvidere, at han på ny vil blive udsat for tvangsarbejde. Ansøgerne har i relation til Rumænien gjort gældende, at dette land ikke kan tjene som første asylland henset til de dårlige forhold særligt for familier med mindreårige børn. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsen til grund at ansøgerne isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgerne kan henvises til at tage ophold i Rumænien, hvor de har opholdstilladelse jf. udlændingelovens dagældende § 7, stk. 3 (nu § 7, stk. 4). Flygtningenævnet finder således, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Rumænien vil være beskyttet mod refoulement, at deres og børnenes personlige integritet og sikkerhed vil være beskyttet i fornødent omfang, ligesom de økonomiske og sociale forhold i Rumænien vil være tilstrækkelige. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Burm/2015/7
