Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bulgarien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk bulgarer og ortodoks kristen fra […], Bulgarien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Bulgarien frygter at blive slået ihjel af en større, og i Bulgarien meget kendt organisation under ledelse af [A]. Ansøgeren mødte [A] [i starten af] 2002. Efter aftale med [A] fik ansøgeren registreret ti firmer i sit navn. Omkring ti måneder senere fandt han ud af, at [A] benyttede firmaerne til hvidvaskning. Ansøgeren ophævede derfor samarbejdet, hvilket [A] accepterede og sørgede for, at firmaerne ikke længere var registreret i ansøgerens navn. I 2004 anmeldte ansøgeren [A] og en række af hans samarbejdspartnere til politiet. Ansøgeren afgav forklaring til politiet. [A] og flere af hans kollegaer blev på baggrund af ansøgerens forklaring tilbageholdt i en periode i 2006. Herefter blev ansøgeren flere gange udsat for anonyme telefontrusler, hvor man forlangte, at han skulle ændre sin forklaring. Ansøgeren orienterede politiet om truslerne, hvorefter han efter politiets anvisning skiftede bopæl. Ansøgeren oplyste endvidere til politiet, at der var nogen, der i bil havde fulgt efter ham, hvilket førte til, at politiet foretog arrestationer. I 2008 blev der påbegyndt straffesag mod [A], der i første instans blev dømt i 2012. En ankesag verserer vist stadig. I forbindelse med straffesagen afgav ansøgeren to gange anonym vidneforklaring for en dommer. I strid med de løfter, ansøgeren havde fået, blev ansøgerens navn i 2009 afsløret under straffesagen. Senere i 2009 blev ansøgeren opsøgt af en person, der sagde, at organisationen ville slå ansøgeren ihjel, hvis ikke han skiftede forklaring. Idet myndighederne ikke kunne beskytte ham tilstrækkeligt, opholdt han sig derefter på forskellige adresser og skiftede mange gange telefon. Efter 2009 havde han fortsat kontakt til politiet. Der var i denne periode ingen, der kontaktede ham personligt eller telefonisk. Ansøgeren har imidlertid fra venner og fra sin fader fået oplyst, at der også efter 2009 flere gange har været nogen, der har spurgt efter ham. Han kunne ikke præcist oplyse, hvem der havde rettet henvendelse, hvor de havde rettet henvendelse og hvor mange gange, de havde rettet henvendelse. Han ved heller ikke, hvornår henvendelserne nærmere var foretaget. Der var også henvendelser i 2013 og 2014. Af en af de senere henvendelser fremgik, at organisationen var klar over, at ansøgeren var rejst til Tyskland. Ansøgeren, der var kommet til Tyskland i [slutningen af] 2013, rejste derfor til Danmark i [foråret] 2014. Organisationen har tilsyneladende også fået at vide, at han nu er i Danmark og forventes tilbagesendt til Bulgarien. I 2002 så ansøgeren [A] i selskab med Bojko Barisow, som da var politichef og nu er statsminister. [A] har fortsat meget stor indflydelse i Bulgarien og har sørget for, at ansøgeren er blevet idømt to års fængsel i Bulgarien for begivenheder i 2002/2003 vedrørende omhandlede firmaer. [A] vil hævne sig på ansøgeren ved at dræbe ham. [A] har magt til at sørge for, at dette ville kunne ske, mens ansøgeren sidder i fængsel i Bulgarien. Af sagens akter fremgår, at dommen over ansøgeren i første instans blev afsagt i 2012. I 2013 blev sagen behandlet af appelretten og i Højesteret, og der foreligger nu en endelig afgørelse, hvorefter ansøgeren er idømt to års fængsel. I Danmark er ansøgeren varetægtsfængslet med henblik på udlevering til Bulgarien i henhold til europæisk arrestordre af 8. maj 2014. Ansøgeren er ved Østre Landsrets ankedom af 28. januar 2015 straffet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer med fængsel i 60 dage. Ansøgeren blev ved dommen udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring, om de forhold han selv har oplevet, til grund. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at den straf, ansøgeren er blevet idømt af de bulgarske domstole er udtryk for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Selvom forholdene i bulgarske fængsler kunne være bedre, finder Flygtningenævnet, efter de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene i bulgarske fængsler, endvidere ikke, at den omstændighed, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Bulgarien må påregne, at han skal afsone fængselsstraf i Bulgarien, i sig selv er et overgreb, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte ansøgerens oplysninger om, at han har haft et modsætningsforhold til en kendt kriminel ved navn [A], samt at ansøgerens navn er kommet frem under sagen mod denne i 2009, uanset at ansøgeren havde fået lovning på, at dette ikke ville ske. Nævnet afviser heller ikke, at ansøgeren i 2006 til 2009 flere gange er blevet udsat for telefoniske trusler, og at han en enkelt gang i 2009 er blevet opsøgt af en person med tilknytning til Markov. Flygtningenævnet kan derimod efter en samlet vurdering ikke lægge til grund, at der eksisterer et aktuelt modsætningsforhold til [A] af en sådan intensitet, at det er sandsynligt, at denne vil forsøge at udsætte ansøgeren for alvorlige overgreb. Nævnet lægger herved vægt på, at den angiveligt fortsat meget magtfulde [A] ikke har kontaktet ansøgeren fra 2009 til udrejsen i november 2013. Ansøgerens oplysninger om, at han fra andre har hørt, at man stadig leder efter ham, kan ikke tillægges særlig vægt, da de pågældende oplysninger har været meget lidt konkrete og ikke på nævnet er fremstået som værende sandsynlige. Flygtningenævnet finder herefter heller ikke, at det anførte om [A] kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Bulg/2015/1
