Nævnet stadfæstede i februar 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar fra Bosnien-Hercegovina. Indrejst i 2007. Ansøgerne blev i slutningen af 2003 meddelt afslag på asyl i Danmark, og i sommeren 2004 udrejste de til Bosnien-Hercegovina. I 2005 indrejse den mandlige ansøger på ny. Efter afslag i Flygtningenævnet blev han i efteråret 2006 udsendt til Bosnien-Hercegovina. Flygtningenævnet bemærkede indledningsvist, at der i den mandlige ansøgers sag indgik en lægejournal, hvor den mandlige ansøger var blevet beskrevet som psykotisk. Nævnet fandt, at der ved vurderingen af ansøgerens forklaring måtte tages hensyn til hans helbredsforhold, men selv under et sådant hensyn fandt nævnet ikke, at den mandlige ansøgers forklaring om at have være udsat for efterstræbelse fra mafiagrupper, som myndighederne samarbejdede med, var bestyrket. Ansøgerens asylmotiv var i realiteten det samme som under den sag, hvor nævnet traf afgørelse i 2006 og således knyttet til den efterstræbelse fra mafiagrupper, som ansøgeren tidligere havde forklaret om. Ansøgeren havde ifølge asylregistreringsrapport fra begyndelsen af 2007 også oplyst, at der ikke havde været nye forhold siden sidste ansøgning. Den omstændighed, som nævnet derfor skulle tage stilling til, var, om ansøgerens frihedsberøvelse, der efter det oplyste havde fundet sted, da ansøgeren kom tilbage til Bosnien i efteråret 2006, og som havde vedvaret, indtil ansøgeren efter sin forklaring undslap sidst i januar 2007, udgjorde en asylbegrundende forfølgelse. Det var nævnets opfattelse, at de bosniske myndigheder havde kunnet efterforske mistanke om drab begået af bosniske statsborgere i Bosnien, herunder i tiden for kamphandlinger i 1993 og 1994. Ansøgeren havde forklaret, at han troede, at han skød en fjende og henviste til, at grupper tilknyttet en navngiven kommandant, som efter det foreliggende blev dræbt af myndighederne i 1993, siden havde stræbt ham efter livet. Nævnet fandt det ikke sandsynliggjort eller antageligt, at de bosniske myndigheder efter de forløbne år skulle tilbageholde ansøgeren fra efteråret 2006, hvis baggrunden var en sammensværgelse i anledning af, at den dræbte havde tilknytning til den nævnte kommandant. Ansøgeren havde ikke givet andre forklaringer eller fremlagt andet materiale, herunder nogle fremlagte retsdokumenter, som sandsynliggjorde eller bestyrkede den påberåbte sammensværgelse mellem myndighederne og den nævnte kommandant. Nævnet fandt endvidere ikke, at den udvikling, der var sket i Bosnien, gav grundlag for at anse ansøgerens forklaring for sandsynlig. Ansøgeren havde ikke i øvrigt været i konflikt med myndigheder og bestemte grupperinger og havde heller ikke i øvrigt haft aktiviteter i Bosnien, som havde eksponeret ansøgeren. Efter en samlet vurdering af ansøgerens oplysninger om sit asylmotiv kunne nævnet derfor ikke lægge til grund, at ansøgerens frihedsberøvelse havde den baggrund, som ansøgeren påberåbte sig, eller kunne anses for en forfølgelse, overgreb eller nedværdigende behandling eller straf, som er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. For så vidt angik den kvindelige ansøger havde hun ikke anført noget selvstændigt asylmotiv men havde alene henvist til sin ægtefælles forhold. Hun havde ikke selv været politisk aktiv eller i øvrigt haft konflikter hverken med myndigheder eller bestemte grupper i Bosnien. Hun var efter sin forklaring udrejst af Bosnien sammen med to børn, primært fordi hendes ægtefælle bad hende derom. Selv hvis det efter hendes forklaring skulle lægges til grund, at der havde været forespørgsler efter ægtefællen på hendes forældres bopæl og på ansøgerens egen bopæl, fandtes der samlet og henset til det anførte vedrørende den mandlige ansøgers forhold ikke at foreligge risiko for forfølgelse, som var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, såfremt hun skulle vende tilbage til Bosnien. Flygtningenævnet stadfæstede derfor Udlændingeservices afgørelser. Bos/2008/2
