Nævnet stadfæstede i november 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bosnien-Hercegovina, født 1965. Indrejst i august 2003. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren til støtte for sin asylansøgning navnlig havde gjort gældende, at han og hans ægtefælle dels havde været udsat for telefoniske og skriftlige trusler, dels havde været udsat for et groft voldeligt overfald i en park forøvet af fundamentalistiske mujahedinere, at ansøgeren havde været udsat for frihedsberøvelse og overgreb ligeledes fra fundamentalistiske mujahedinere, og at de stedlige myndigheder ikke havde haft enten vilje eller evne til at beskytte ansøgeren og hans ægtefælle herimod. Flygtningenævnet kunne i det væsentlige lægge ansøgerens forklaringer til grund for sagen. Flygtningenævnet fandt imidlertid ikke de nævnte forhold asylbegrundende. Flygtningenævnet bemærkede i den forbindelse, at ansøgeren kunne henvises til at søge de stedlige myndigheders beskyttelse mod mulige yderligere overgreb, idet Flygtningenævnet ikke fandt det tilstrækkelig godtgjort, at overgrebene havde fundet sted med myndighedernes vidende og accept. Flygtningenævnet bemærkede endvidere, at ansøgeren ikke havde sandsynliggjort, at han i tilstrækkelig grad havde forsøgt at opnå de stedlige myndigheders bistand til at undgå yderligere overgreb fra de ovennævnte personers side. BiH/2004/5
