Nævnet stadfæstede i maj2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Bosnien-Hercegovina, født i 1976. Indrejst i december 2002. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk bosnisk-serber fra en landsby nær Banja Luka i Republika Srpska, Bosnien-Hercegovina. Nævnet lagde til grund, at ansøgerens familie under krigen blev udsat for chikane samt ransagning af familiens bopæl på grund af ansøgerens svogers etnicitet. Nævnet lagde endvidere til grund, at ansøgeren af samme årsag blev udsat for verbal chikane samt fysiske overgreb begået af klassekammerater. Nævnet fandt ikke, at de nævnte forhold havde et sådant omfang og en sådan karakter, at de kunne anses for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet tillagde det herved vægt, at begivenhederne lå tilbage i tid. Den omstændighed, at ansøgeren havde et forhold til en bosnisk-muslimsk mand samt at ansøgerens forældre ikke ville acceptere forholdet, kunne ikke anses for asylbegrundende. Ansøgeren henviste som asylmotiv videre til, at hun i september 2002 blev udsat for voldtægt begået af fire bosnisk-serbiske mænd. Nævnet fandt, at det nævnte overgreb mod hende måtte anses for at være en kriminel handling af enkeltstående karakter, der hverken var accepteret eller støttet af myndighederne. Ansøgeren måtte derfor henvises til at søge beskyttelse hos de relevante myndigheder. Ansøgeren havde efter egne oplysninger ikke tidligere gjort noget forsøg herpå. Selv om ansøgeren var præget af de hændelser, som hun har gennemlevet, fandt nævnet ikke, at dette eller den deraf følgende subjektive frygt, som ansøgeren henviste til, kunne begrunde asyl. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at spørgsmålet, om der forelå sådanne humanitære grunde, at ansøgeren ikke burde vende tilbage til hjemlandet, henhørte under Integrationsministeriet. Herefter, og idet de generelt vanskelige forhold i hjemlandet ikke kunne føre til et andet resultat, fandt nævnet, at ansøgeren kunne vende tilbage til Bosnien-Hercegovina, hvor hun fortsat har familie, uden at risikere at blive udsat for en forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden ville være i reel risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren opfyldte herefter ikke betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens §7. BiH/2004/3
