Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger fra Bosnien-Hercegovina. Indrejst i 1995.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk bosnier og muslim fra […], Bosnien-Hercegovina. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [primo] 1995, og at hun [ultimo] 1995 blev meddelt opholdstilla-delse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren [i sommeren] 2011 udrejste til Bosnien-Hercegovina. [Primo] 2016 besluttede Udlændingesty-relsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, var bortfaldet, jf. udlæn-dingelovens § 17, stk. 1, jf. § 17, stk. 4, og efter § 17 a, stk. 1, nr. 1, idet klageren ved udrejsen til Bosnien-Hercegovina opgav sin bopæl og frivilligt tog bopæl i hjemlandet, hvor hun har opholdt sig siden 2011. Klageren har til støtte for sin anmodning anført, at hun ikke blev rådgivet behø-rigt i forbindelse med udrejsen, idet hun alene havde til hensigt at tage et sabbatår, og hun har aldrig haft til hensigt at opgive sin bopæl i Danmark. Hun har heller ikke underskrevet frafalds-erklæring. Opholdstilladelsen er ikke bortfaldet på grund af de begåede sagsbehandlingsfejl. Dernæst er hun aldrig blevet integreret i Bosnien-Hercegovina. Hun behersker ikke det lokale sprog, og hele hendes netværk er i Danmark. Under opholdet i Bosnien-Hercegovina har hun følt sig presset af sin svigerfar, som vistnok er blevet retsforfulgt på grund af forhold begået under borgerkrigen. Presset fra svigerfaren har medført, at hun ikke på et tidligere tidspunkt var i stand til at rejse hjem. Under alle omstændigheder bør der meddeles hende dispensation, således at opholdstilladelsen ikke anses for bortfaldet. Ved en tilbagevenden til Bosnien-Hercegovina fryg-ter hun for sit og datterens liv. Flygtningenævnets flertal lægger til grund, at klageren efter udrej-sen til Bosnien-Hercegovina har stiftet selvstændig familie, idet hun blev gift i 2012 og fødte en datter [i efteråret] 2013. Klageren har endvidere erhvervet bosnisk pas og har overfor Udlændin-gestyrelsen oplyst, at hun har familiemedlemmer i Bosnien-Hercegovina. Det fremgår videre af sagens akter, at klageren havde en rådgivningssamtale med Dansk Flygtningehjælp den [i foråret] 2011, og klageren har også været til samtale i […] kommunes jobcenter. Dansk Flygtningehjælp har i et brev af [ultimo] 2011 meddelt Udlændingestyrelsen, at frafaldserklæring vil blive fremsendt, når man har modtaget den fra […] Kommune. I forbindelse med udrejsen fik klageren repatrieringsydelse og betalt sin billet til udrejsen. Endelig må det tillægges vægt, at oplysnin-gerne i klagerens ansøgning om, at opholdstilladelsen alligevel ikke skal anses for bortfaldet, bærer præg af, at hun oprindeligt ønskede at repatriere sig i hjemlandet. Klageren har videre op-lyst, at hun forud for udrejsen flere gange havde besøgt Bosnien-Hercegovina i forbindelse med ferierejser sammen med sin familie. Flygtningenævnets flertal lægger herefter til grund, at klage-ren frivilligt har taget ophold i Bosnien-Hercegovina. Der er efter det foreliggende heller ikke grundlag for at træffe bestemmelse om dispensation efter udlændingelovens § 17, stk. 3. Det kan ikke antages, at klageren efter udrejsen i 2011 har været afskåret fra at vende tilbage til Danmark på et væsentligt tidligere tidspunkt end sket. Klageren har efter sin egen forklaring haft besøg flere gange om året af sin familie fra Danmark, ligesom hun har været i besiddelse af pas under det meste af sit ophold i Bosnien-Hercegovina. Det skal særligt bemærkes, at der ikke er holde-punkt for at antage, at klageren ikke skulle have modtaget behørig rådgivning forud for udrejsen. Den omstændighed, at klageren aldrig har underskrevet en frafaldserklæring kan ikke føre til en ændret vurdering. Den chikane, som klageren i øvrigt har oplyst at have været udsat for har heller ikke haft et sådant omfang og intensitet, at den kan sidestilles med forfølgelse efter udlæn-dingelovens § 7. Det skal særligt bemærkes, at klageren har forklaret upræcist om sit modsæt-ningsforhold til svigerfaren. Hertil kommer, at hun efter sin egen forklaring kun har haft begræn-set kontakt med denne. Klagerens forhold til svigerfaren kan derfor ikke føre til nogen ændret vurdering. På denne baggrund finder flertallet heller ikke grundlag for at indhente yderligere oplysninger om svigerfarens forhold i hjemlandet. Sammenfattende finder Flygtningenævnets flertal, at klagerens opholdstilladelse er bortfaldet, og der er ikke grundlag for at statuere, at til-ladelsen ikke skal anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1 og stk. 2, og § 17, stk. 1, jf. stk. 4 og stk. 3. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge til grund, at klageren ved en tilbage-venden til Bosnien-Hercegovina risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingelovens § 31 er herefter ikke til hinder for klagerens udsendelse til Bosnien-Hercegovina. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændinge-styrelsens afgørelse.” bosn/2016/1/ADP
