Nævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bosnien-Hercegovina. Indrejst i 1994.
Flygtningenævnet udtalte:
”[I begyndelsen af 1994] indrejste klageren i Danmark i besiddelse af gyldig rejselegitimation. [I 1994] meddelte Direktoratet for Udlændinge klageren midlertidig opholdstilladelse i medfør af § 15 a i særlov nr. 933 af 18. november 1992 med ændringer (lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien). [I slutningen af 1995] meddelte Udlændingestyrelsen klageren opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 7, stk. 2. Opholdstilladelsen blev [i slutningen af 1996] gjort tidsubegrænset. [I begyndelsen af 2013] blev klageren ved [en byretsdom] idømt fængsel i 2 år og 6 måneder for smugling af våben med henblik på videresalg, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1. Klageren blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt, jf. udlændingelovens § 22, nr. 8. [Medio 2013] forhøjede [en landsret] byrettens dom af […] 2013 til fængsel i 3 år. [Landsretten] stadfæstede endvidere påstanden om udvisning med indrejseforbud for bestandigt. [I slutningen af 2014] afsagde [en byret] kendelse om, at bestemmelsen om udvisning af klageren i den endelige dom blev opretholdt, jf. udlændingelovens § 50, stk. 1, jf. § 26. Ved kendelse af […] 2015 stadfæstede [en landsret] kendelsen afsagt af [byretten]. Da klageren har haft opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, og ikke har ønsket at medvirke frivilligt til en udsendelse til Bosnien-Herzegovina, skal Flygtningenævnet efter udlændingelovens § 49 a træffe afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er muslim fra […], Bosnien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at få problemer med lokalbefolkningen på grund af sin aktive tjeneste i militæret i perioderne 1989-1990 og 1991-1994, for sin deltagelse i krigen på Balkan samt på grund af sit religiøse tilhørsforhold. Klageren har endvidere henvist til, at forholdene i hans hjemby har ændret sig, hvilket kan skabe spændinger i byen. De krigshandlinger, som klageren har deltaget i, fandt sted for mere end 20 år siden. Klageren har i perioden 2006 til 2012 besøgt sit hjemland fem gange. Han har i den forbindelse haft til hensigt at købe fast ejendom i hjemlandet, ligesom han har fået udstedt et bosnisk nationalitetspas. Klageren har ikke i forbindelse med sine besøg i hjemlandet haft problemer med myndighederne eller været udsat for overgreb eller trusler fra lokalbefolkningen. På denne baggrund, efter indholdet af de foreliggende baggrundsoplysninger og efter klagerens egen forklaring finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 31, stk. 1, eller være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 31, stk. 2. Flygtningenævnet finder således, at udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for, at klageren kan udsendes til Bosnien-Hercegovina. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” bosn/2015/1
