Nævnet stadfæstede i august 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Hviderusland. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk hviderusser og kristen fra Grodno, Hviderusland. Ansøgeren har været medlem af oppositionspartiet […] fra 2006 til 2011. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Hviderusland frygter at blive fængslet af myndighederne som følge af hans politiske aktiviteter for partiet. Endvidere frygter han at blive anholdt af KGB, hvis han indrejser uden pas. Han frygter, at han vil forsvinde i deres varetægt. I efteråret 2006 blev hans bopæl ransaget af politibetjente, der fandt en klump marihuana, som han mener, politiet havde plantet i lejligheden. Ansøgeren blev anholdt og var tilbageholdt i tre dage, inden han blev løsladt med hjælp fra en advokat, og sigtelsen blev frafaldet. I perioden 2006 til 2009 blev ansøgeren tilbageholdt fem til syv gange i forbindelse med kontrol af ID-dokumenter. I vinteren 2010 havde der været indbrud i en lejlighed i den opgang, hvor ansøgeren boede. Myndighederne mistænkte ansøgeren for at stå bag indbruddet, hvorfor han blev tilbageholdt i tre dage. Han blev dog løsladt igen, da der ikke fandtes beviser hos ham. Ansøgeren mener, at anholdelserne skyldes hans politiske engagement. Flygtningenævnet kan i det væsentligste lægge ansøgerens forklaring om, at han flere gange er blevet tilbageholdt af de hviderussiske myndigheder til grund. Nævnet finder imidlertid ikke, at forholdene har haft et sådant omfang og karakter, at det kan sidestilles med asylbegrundet forfølgelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet lægger blandt andet vægt på, at ansøgeren hver gang blev løsladt efter få timer eller dage, uden at der blev foretaget yderligere retsskridt mod ham. Ansøgeren, der var medlem af […] frem til sommeren 2010, har efter sin forklaring ikke haft problemer med myndighederne siden vinteren 2010 og udrejste først i vinteren 2011. Han fik i vinteren 2010 udstedt ægte nationalitetspas, som ifølge ansøgeren befinder sig i hans bolig i hjemlandet. Nævnet bemærker, at ansøgerens forklaring om, at myndighederne efter hans udrejse har fabrikeret en sag mod ham, alene beror på ansøgerens formodninger. Nævnet tillægger derfor ikke dette forhold betydning ved asylvurderingen. Nævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgerens forklaring om, at han frygter indrejseproblemer, fordi han ikke er i besiddelse af pas, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” bela/2012/1
