Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Hviderusland. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk russer og kristen fra Vitebsk, Hviderusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Hviderusland frygter at blive slået ihjel af [en kriminel] gruppe […], fordi han er biseksuel. Ansøgeren frygter samtidig gruppen, fordi de mistænker ham for at være skyld i hans ven [A’s] overdosis og død. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han som 13-årig indledte et forhold til en anden dreng, der hed [B]. Forholdet varede i fem år. Ansøgeren fortalte sin bedste ven [C] om forholdet. Ansøgeren formoder, at [C] sidenhen har fortalt [den kriminelle gruppe], at han er biseksuel. Ansøgeren har oplyst, at både [C] og han selv var ven af [den kriminelle gruppe]. Ansøgeren brugte således en stor del af sin fritid sammen med gruppens medlemmer. I [slutningen af] 2015 døde [A] af en overdosis, hvor ansøgeren og andre personer fra [den kriminelle gruppe] var til stede. Ansøgeren opdagede ikke, at [A] havde fået en overdosis, fordi han hjalp sin anden ven [D], der også var livløs. Personer fra [den kriminelle gruppe] beskyldte efterfølgende ansøgeren for at være skyld i [A’s] død. Ansøgeren blev bekendt med dette, fordi hans veninde [E] fortalte ham, at personer fra [den kriminelle gruppe] ledte efter ham og beskyldte ham for dødsfaldet. Efter [A’s] begravelse blev ansøgerens bopæl opsøgt, og han hørte, at der blev råbt skældsord efter ham. Herefter tog ansøgeren til [en lille by], hvor han opholdt sig i to uger inden han rejste til Danmark. Personer fra [den kriminelle gruppe] har desuden opsøgt ansøgerens bedstefar og truet hans søster med, at de ville slå ansøgeren ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har erkendt, at han flere gange har afgivet urigtige forklaringer. I oplysnings- og motivsamtalen [i begyndelsen af] 2016 har han forklaret, at hans mor og søster var i Rusland, mens han i partshøringssamtalen [i foråret] 2017 har forklaret, at hans mor og søster bor i Hviderusland og at det, han oplyste under oplysnings- og motivsamtalen, var urigtigt. Om sin udrejse af Hviderusland har han forklaret i oplysnings- og motivsamtalen, at han sad bag i en lastbil hele vejen fra Hviderusland til Danmark. Han har under asylsamtalen [i efteråret] 2017 forklaret, at han indrejste legalt i Danmark via Moskva, og at hans tidligere forklaring var urigtig. Ansøgeren har til politiet i forbindelse med § 26 afhøringen [i sommeren] 2017 forklaret, at han ikke kunne vende tilbage til Hviderusland på grund af problemer med myndighederne, mens han under asylsamtalen [i efteråret] 2017 har forklaret, at han ikke gav de rigtige oplysninger til politiet. I forbindelse med sin asylansøgning i Norge [i sommeren] 2010 har ansøgeren forklaret, at han i Hviderusland var politisk aktiv i BNF, mens han under asylsamtalen har oplyst, at han aldrig har været politisk aktiv og at han afgav urigtige oplysninger til de norske myndigheder. Disse erkendt urigtige forklaringer svækker ansøgerens troværdighed i betydelig grad. Ansøgeren har på den baggrund hverken sandsynliggjort, at han i Hviderusland er efterstræbt af gruppen […], eller at han er biseksuel. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens nye asylmotiv om, at han er eftersøgt for bedrageri i Hviderusland, som først er gjort gældende i advokatens indlæg, heller ikke er sandsynliggjort. Flygtningenævnet har i denne forbindelse ligeledes lagt vægt på vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed. På denne baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Hviderusland vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bela/2018/7/thv
