Nævnet stadfæstede i maj 2006 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh, født i 1985. Indrejst i december 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren havde været medlem af den legale organisation Chhatre League og havde været sekretær for Bangladesh Hindu Buddhist Kristelig Forening. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at ansøgeren havde været et profileret medlem af disse organisationer, hvor hans aktiviteter angiveligt stoppede i sommeren 2001. Uanset om ansøgeren i 2001 og 2002 på grund af sit medlemskab af disse organisationer havde haft konflikter med et højtstående medlem af en organisation under partiet Jamiat-e-Islami, fandt Flygtningenævnet, at ansøgerens konflikter måtte anses for at være enkeltstående episoder, der ikke kunne antages at have haft en sådan karakter og en sådan intensitet, at de kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren efter konflikterne var forblevet i hjemlandet i flere år indtil udrejsen i december 2004. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at episoden i november 2004 havde sammenhæng med ansøgerens konflikt med det højtstående medlem af organisationen. Ansøgeren havde om episoden i november 2004 forklaret, at hans ven indledte et forhold til søsteren til det højtstående medlem af organisationen, som ansøgeren havde konflikter med, og at denne mistænkte ansøgeren for at stå bag dette forhold. Det højtstående medlem af organisationen samt hans tilhængere angreb herefter ansøgerens families hus. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren måtte henvises til at anmelde eventuelle overfald til myndighederne. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ikke ville kunne opnå myndighedernes beskyttelse. Flygtningenævnet fandt ikke at kunne tillægge de af ansøgeren senest fremlagte dokumenter og bilag vægt. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at bilagene først var fremlagt efter ansøgerens første samtale med Udlændingestyrelsen i juni 2005, og at dokumenterne blandt andet vedrørte anklager mod ansøgeren, der lå forud for ansøgerens udrejse. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerens forklaring for nævnet om indholdet og fremkomsten af dokumenterne ikke var fremtrådt som troværdigt, herunder med hensyn til hvorvidt ansøgeren forud for sin udrejse havde kendskab til de anklager, der angiveligt allerede skulle være rejst mod ham. Uanset om ansøgerens fader måtte have været tilbageholdt i september 2004, fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at ansøgeren som følge af sin faders forhold ved en tilbagevenden ville være i en reel risiko for en konkret og individuel forfølgelse. Ansøgeren havde om faderens tilbageholdelse forklaret, at der var rejst falske anklager mod faderen af personer, som var medlemmer af regeringspartierne, og som var interesseret i faderens jord. De generelle forhold i Bangladesh, eller den omstændighed at ansøgeren er etnisk hindu, kunne ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risikerede dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på yderligere undersøgelser af de fremlagte dokumenter. Bangla/2006/1
