Nævnet stadfæstede i august 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh, født i 1967. Indrejst i oktober 2002. Ansøgeren havde forklaret, at han var etnisk rohingya fra Burma, og at han havde været medlem af RSO. Ansøgeren var blevet chikaneret at myndighederne på grund af sin etnicitet, og hans fader var blevet dræbt af militæret. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ikke havde sandsynliggjort, at han var etnisk rohingya fra Burma. Nævnet lagde til grund, at ansøgeren var bangladeshisk statsborger, og at han kunne vende tilbage til Bangladesh uden at udsætte sig for forfølgelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren var legalt indrejst på bangladeshisk pas med visum til Danmark. Antagelsen af, at ansøgeren ikke var fra Burma men fra Bangladesh, understøttedes af den foreliggende sprogtest og ansøgerens besvarelse af spørgsmål vedrørende forhold for rohingyaer Det havde afgørende betydning for Flygtningenævnet, at ansøgeren i sprogtesten udviste et meget ringe kendskab til rohingyaord, og at han ikke kunne besvare centrale spørgsmål for rohingyaer, navnlig knyttet til rohingyasproget. Ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Bangla/2004/3
