Nævnet stadfæstede i april 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren angiver at være etnisk rohingya og muslim fra Arakan State, Burma. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han udrejste af Burma til Bangladesh med sin familie i 1989/1990, idet ansøgerens farbror var blevet tilbageholdt af de burmesiske myndigheder på grund af sit etniske tilhørsforhold. Ansøgeren frygter at blive slået ihjel af de burmesiske myndigheder, hvis han vender tilbage til Burma. I Bangladesh tog familien ophold i […]I 2005 blev familiens hus ødelagt af en tsunami. De kunne ikke få nødhjælp, idet de som etniske rohingyaer ikke havde ret til at opholde sig i Bangladesh. Familien flyttede herefter til Dhaka. I Dhaka blev ansøgeren tvunget til at deltage i 30 til 40 politiske demonstrationer. Ansøgeren kunne ikke nægte at deltage, idet han blev udnyttet, fordi han var etnisk rohingya. Ved en tilbagevenden til Bangladesh frygter ansøgeren, at han vil blive dræbt af repræsentanter fra de politiske partier eller af myndighederne. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund og finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er etnisk rohingya fra Burma. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren på flere punkter har forklaret divergerende, herunder om hvorvidt hans far var politisk aktiv i Burma, om tidspunktet for tilbageholdelsen af onklen i forhold til, hvornår ansøgeren udrejste af Burma, og om hændelsesforløbet i forbindelsen med udstedelsen af det fremlagte ID-kort. Sprogtesten støtter heller ikke, at ansøgeren er vokset op i Burma. Det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder ”Rohingya refugees in Bangladesh and Thailand”, udgivet i maj 2011, at forfalskede dokumenter er hyppigt forekommende, og at bangladeshiske statsborgere vil være i stand til at købe burmesiske dokumenter. Når henses hertil og til ansøgerens forskellige forklaringer om udstedelsen af kortet, og til at det billede, som er indsat i ID-kortet, ikke fremstår som et billede af en dreng på 12 år, men som et billede af en væsentlig ældre person, finder Flygtningenævnet ikke, at kunne tillægge det fremlagte ID-kort særlig betydning. Sammenfattende finder nævnet, at ansøgeren ikke har godtgjort eller sandsynliggjort, at han er etnisk rohingya fra Burma. Ansøgerens oplysninger om sit asylmotiv og identitet kan således ikke lægges til grund. Nævnet finder herefter, at ansøgeren asylretligt må vurderes i forhold til Bangladesh. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sine konflikter med repræsentanter for politiske partier i Bangladesh fremstår utroværdig. Der er herved lagt vægt på, at han først har forklaret herom under samtalen med Udlændingestyrelsen den […] 2012, og at ansøgeren har forklaret, at konflikterne opstod som følge af, at han er etnisk rohingya fra Burma. Flygtningenævnet finder således ikke, at der er grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Bangladesh vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” bang/2013/5
