Nævnet stadfæstede i maj 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren angiver at være etnisk rohingya og muslim fra Burma. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren flygtede fra Burma til Bangladesh sammen med sine forældre, da han var fire til fem år gammel. Ansøgeren formoder, at familien flygtede på grund af konflikten mellem de burmesiske myndigheder og etniske rohingyaer. Ansøgeren blev efterladt hos en plejefamilie i Bangladesh, hvorefter ansøgerens forældre rejste videre. Ansøgerens plejefamilie forlod ansøgeren, da han var omkring 16 år gammel. Ansøgeren fik på det tidspunkt, den i sagen omtalte, fødselsattest fra plejefamilien. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Burma frygter at blive dræbt af myndighederne, idet ansøgeren er etnisk rohingya. Ansøgeren kan herudover ikke vende tilbage til Bangladesh, idet han som etnisk rohingya fra Burma ikke har nogen rettigheder i Bangladesh. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv eller sin identitet. Flertallet bemærker i relation til den fremlagte fødselsattest, at det fremgår af notatet fra 5. juli 2011, at etniske rohingya-kvinder sjældent føder på hospital, og at de har vanskeligheder ved at få udstedt fødselscertifikater fra hospitalet. Flertallet finder på denne baggrund at måtte tilsidesætte fødselscertifikatet som værende uægte. Flertallet hæfter sig i denne forbindelse blandt andet ved, at fødselscertifikatet er udstedt fem dage efter fødslen, hvilket ikke findes sandsynligt under hensyn til indholdet af notatet. I øvrigt bemærker Flygtningenævnet, at den foretagne sprogtest angiver, at ansøgerens sprog er tydeligt afvigende fra rohingya-sprogsamfundet, og at etniske rohingyaer tenderer til at bevare deres sprog i udlandet. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren efter det oplyste ikke har forsøgt at skaffe sig oplysninger om sine biologiske forældre og finder det endvidere ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at han har kunnet spare et så stort beløb op til brug for finansieringen af sin udrejse, når henses til, at ansøgeren dels var ansat på en restaurant til en ikke særlig høj månedsløn, og dels havde udgifter til husleje med videre og daglige fornødenheder samtidig med, at han drev en selvstændig forretning med køb og salg af fisk. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han er etnisk rohingya fra Burma. Ansøgeren må herefter anses for at være født og opvokset i Bangladesh. Da ansøgeren ikke har oplyst noget om konflikter med myndighederne i Bangladesh, finder Flygtningenævnet det ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” bang/2013/03
