Nævnet stadfæstede i august 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Ansøgeren indrejste og søgte første gang asyl i Danmark i 1999. I 2000 stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen. I 2005 genoptog Flygtningenævnet sagen. I 2006 meddelte Flygtningenævnet på ny ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens 7. Flygtningenævnet tilsidesatte ansøgerens forklaring om, at han blev medlem af Awami League og videregav oplysninger om partiet til et andet parti, hvilket førte til, at medlemmer af Awami League opdigtede falske anklager imod ham.. I 2007 udrejste ansøgeren til Bangladesh. I 2010 indrejste han på ny og søgte asyl i Danmark i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk bangali og kristen af trosretning fra […] i Bangladesh. Ansøgeren har oplyst, at han fra 1996 til […]1999 været medlem af […]Party, hvor han fungerede som assisterende kommandør. Fra 1999 til 2007 har ansøgeren opholdt sig i Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv gjort gældende til, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh frygter at blive slået ihjel eller idømt en langvarig fængselsstraf, idet han er blevet uretmæssigt dømt i Bangladesh. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at den konflikt, der lå til grund for hans tidligere asylansøgning endnu ikke er løst, og at han derfor fortsat frygter at blive slået ihjel af medlemmer af partiet […]. Endvidere har ansøgeren henvist til, at han genindrejste i Bangladesh i begyndelsen af 2007, og at han i sommeren 2008 mødte tre navngivne personer, der var medlemmer af Awami League. Tre-fire måneder senere meldte ansøgeren sig ind i partiet. Den ene af de tre navngivne medlemmer kendte et parlamentsmedlem, hvilken ansøgeren herefter ønskede kontakt til, med henblik på at løse den konflikt, der ledte til ansøgerens første udrejse af Bangladesh. I slutningen af 2008 mødtes ansøgeren med parlamentsmedlemmet[…], der gerne ville hjælpe ansøgeren, såfremt denne ville udføre ikke nærmere specificerede opgaver for ham. Idet ansøgeren frygtede indholdet af disse opgaver, nægtede han betingelserne, hvorefter han flyttede til Dhaka for at skjule sig. I foråret 2009 blev han bekendt med, at han var blevet anklaget for drab. Ansøgerens tidligere bopæl i […]har endvidere været opsøgt af politiet i foråret 2009, idet politiet ønskede at anholde ansøgeren for det pågældende drab. Han udrejste derefter i begyndelsen af 2010. Endelig henviser ansøgeren til, at han i 2001 konverterede til kristendommen, hvilket han frygter skal komme til myndighedernes eller andres kendskab i hjemlandet. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøger har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Baggrunden herfor er, at Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring i det hele ikke er troværdig. For så vidt angår ansøgerens fortsatte påberåbelse af forholdene fra 2006, henviser Flygtningenævnet til begrundelserne i Flygtningenævnets afgørelser af […]2000 og […]2006. Vedrørende det nye asylmotiv lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgerens forklaring har været utroværdig og divergerende, herunder om forløbet af det centrale møde med parlamentsmedlemmet. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at det fremgår af Udenrigsministeriets høringssvar, at de sider vedrørende drabssagen, der ikke omtaler ansøgers navn, indholdsmæssigt svarer til de originale akter, men at ansøgers navn ikke indgår i nogen af sagens retsakter, hvorved nævnet forstår, at de af ansøger omtalte sider 1 og 5-8 er forfalskede. Det er derfor ikke sandsynliggjort, at ansøger er eftersøgt. De andre af ansøger fremlagte bilag kan under disse omstændigheder ikke føre til et andet resultat. Den af ansøger på nævnsmødet fremlagte fax og hans forklaring om, at den skulle dokumentere en ny anklage mod ham, tilsidesættes ligeledes som utroværdig. Den omstændighed, at ansøgeren er blevet døbt og er konverteret til kristendommen i 2001 findes ikke at kunne tillægges asylretlig relevans. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren efter sin egen forklaring først begyndte at søge kontakt med den kristne kirke, efter at han havde fået første afslag på sin asylansøgning, at han kort efter blev døbt, men at han ikke har kunnet oplyse andre kristne grundprincipper end syndernes forladelse. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren ikke har haft problemer under sit efterfølgende ophold i Bangladesh, at han åbenbart ikke selv har anset konversionen for noget reelt problem, idet han i asylskemaet vel har opgivet sig som kristen, men intet har nævnt om, at han havde problemer i den forbindelse, ligesom det først er omtalt i samtalen efter, at han afsluttende er spurgt om eventuelt andre problemer ved en tilbagerejse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” bang/2012/3
