Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk bengali og sunni-muslim af trosretning fra […] Bangladesh. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh frygter at blive slået ihjel af Awami League, fordi han er medlem af Bangladesh Nationalist Party (BNP). Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i 2014 blev fuldgyldigt medlem af BNP, efter han siden 2012 havde været optaget på partiets liste og fra 2013 fandt interesse for studenterpolitik. Primo 2013 deltog han i en demonstration for BNP. Han afviste lederen af Awami League og nogle andre tilhængere af Awami League, som gerne ville have, at han i stedet skulle demonstrere for Awami League. Ansøgerens onkel blev siden overfaldet af de medlemmer af Awami League, som ansøgeren havde afvist. Samme dag, som ansøgeren blev bekendt med overfaldet, flyttede han til [en anden by]. Mens han boede i [i den anden by] blev hans og hans forældres bopæl opsøgt, fordi de afviste medlemmer af Awami League ledte efter ham. I foråret 2014 udrejste han af Bangladesh til Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse, at ansøgeren på flere væsentlige punkter har forklaret divergerende under sine samtaler med Udlændingestyrelsen. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvornår hans onkel blev overfaldet, hvorvidt ansøgeren var med hos politiet for at anmelde episoden, hvornår han blev medlem af BNP, hvor mange aktiviteter han deltog i, hvor mange gange politiet kom på hans bopæl, hvor mange gange [et medlem fra Awami League] kom på hans bopæl, og hvornår besøgene fandt sted. På baggrund af ovennævnte tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring som konstrueret til lejligheden. Idet ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” bang/2017/1/ceb
