Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk bengali og sunni muslim af trosretning fra Rangpur, Bangladesh. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh frygter, at hans onkel vil slå ham ihjel eller på anden måde skade ham eller hans familie, da ansøgerens onkel har taget jord fra ansøgerens familie. Ansøgeren frygter endvidere at blive tilfældigt anholdt og fængslet af politiet i Bangladesh. Det påhviler en asylansøger at sandsynliggøre sin identitet og sit asylmotiv, jf. udlændingelovens § 40. Nævnet finder helt overordnet, at ansøgeren har fremstået utroværdig, og at det påberåbte asylmotiv må anses for konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst divergerende navne, således at han senest under nævnsbehandlingen anførte yderligere et navn, som skulle være hans virkelige identitet. Når henses hertil, og når yderligere henses til, at ansøgeren forud for nævnsbehandlingen har forklaret divergerende og udbyggende om sine asylmotiver, og yderligere under nævnsbehandlingen har forklaret divergerende om ejerskabet til jorden, finder nævnet, at ansøgerens forklaring i det hele må tilsidesættes. Da ansøgeren således ikke har sandsynliggjort hverken sin identitet eller sine asylmotiver, har han ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh vil risikere forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bang/2016/7/LAJ
