Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk bengali, sunni-muslim fra Dhaka, Bangladesh. Ansøgeren har siden 1997 været medlem af og aktiv for Bangladesh Nationalist Party (BNP). Ansøgeren har i perioden fra 1997 til 2000 haft til opgave at hverve nye medlemmer samt at planlægge og deltage i demonstrationer og møder. Ansøgeren har derudover i 2013 deltaget i demonstrationer i Bangladesh. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i 1996 eller 1997 mødtes med fem personer ved en fodboldbane. De fem personer overfaldt i forening en person ved navn […], der er et højtstående medlem af Awami League. Selvom ansøgeren ikke deltog i overfaldet, blev han eftersøgt af myndighederne, der fejlagtigt beskyldte ansøgeren for overfaldet på […]. Ansøgerens familie blev i den anledning gentagne gang opsøgt, hvorefter ansøgeren i 2000 udrejste til Danmark. Ansøgeren fik i november 2001 opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne, idet han blev gift med en herboende kvinde. I 2013 rejste ansøgeren til [et andet europæisk land], hvor han drev en tekstilforretning. I december 2013 genindrejste ansøgeren i Bangladesh, hvor han opholdt sig i to måneder, inden han på ny rejste til [til det andet europæiske land]. I august 2014 rejste ansøgeren til Danmark, hvor han [i] august 2014 indgav ansøgning om asyl i Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har ved sine asylansøgninger i henholdsvis 2001 og 2014 forklaret divergerende og udbyggende om sit asylmotiv. I 2001 forklarede ansøgeren, at han søgte asyl efter et overfald i marts 2001, begået mod ham af medlemmer af Awami League. Under asylsamtalen i august 2015 forklarede ansøgeren, at hans konflikt opstod i 1996-97 som følge af hans kammeraters overfald på et medlem af Awami League, og at ansøgeren derefter blev eftersøgt af myndighederne og udrejste i 2000. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at hans asylmotiv vedrører begge konflikter. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøger er både ind- og udrejst af Bangladesh i 2000 for at søge visum, i 2001 for at søge familiesammenføring, i 2013 og endelig i 2014 for at indgå ægteskab. Rejserne foregik med brug af ansøgers legale nationalitetspas, og ansøgeren deltog efter sin egen forklaring i politiske aktiviteter under sine ophold, der i 2013 og 2014 forløb uden problemer. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren tilsyneladende fortsat kunne bo i Bangladesh fra overfaldet på […] i 1996/97 frem til sin udrejse i 2000, at ansøger aldrig personligt har modtaget trusler, at der nu er forløbet 15-20 år siden ansøgerens angivelige konflikter, ligesom ansøgeren først søgte asyl [i] august 2014 i forbindelse med, at han blev anholdt af politiet. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bangladesh/2016/4/nin
