Nævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er bangla af etnicitet, er født i […], Bangladesh, og er muslim af trosretning. Ansøgeren har været medlem af partiet Jamaat-e-Islami i omkring 10 år. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh frygter at blive slået ihjel af de bangladeshiske myndigheder, herunder regeringspartiet Awami League, idet ansøgeren som medlem af Jaamat-e-Islami på falsk grundlag er blevet anklaget for at have angrebet politiet med molotovcocktails. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2013 deltog i en demonstration i Dhaka. Demonstrationen var rettet mod de beslutninger regeringen havde truffet. Ansøgeren deltog i demonstrationen for partiet Jaamat-e-Islami. Efter demonstrationen fulgtes ansøgeren med 90-100 af de deltagende fra demonstrationen fra partiet Jaamat-e-Islami til landsbyen […]. Demonstranterne blev stoppet af politiet, og det udviklede sig til tumult mellem politi og demonstranter. Ansøgeren flygtede fra området til sin bopæl i […], og derpå til landsbyen […] og herefter til […]. Ansøgeren fik oplysninger fra sin onkel […], som han boede i samme ejendom med, om at ansøgerens bopæl var blevet opsøgt af politiet. Ansøgeren fik videre oplysninger om, at hans moders bopæl i […] tillige var blevet opsøgt af politiet i 2013. Politiet havde oplyst ansøgerens moder om, at de søgte ansøgeren, idet han havde angrebet politiet med molotovcocktails. Ansøgeren tog i halvanden år ophold i […], i hvilken periode han ikke blev opsøgt af myndighederne. Politiet havde søgt efter ansøgeren i både […] og […]. I […] 2014 udrejste ansøgeren af landet. Af ansøgerens forklaring fremgik, at han alene havde været menigt medlem af Jaamat-e-Islami, og at han ikke har taget del i at arrangere demonstrationer, herunder optøjer i forbindelse med sådanne. Ansøgeren har for Flygtningenævnet afgivet skiftende forklaringer om, hvorledes han blev underrettet om, at politiet skulle have været på hans egen og moderens bopæle, herunder hvornår det skete. Forud for nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han forud for udrejsen opholdt sig i […] i halvandet år, og der arbejdede som svejser. Under nævnsbehandlingen har han fragået, at han skulle have arbejdet der. Ansøgeren har oplyst, at han ikke i den periode var i kontakt med myndigheder. Ansøgeren, der er uden identitetspapirer, har fået tilsendt nogle retslige dokumenter hvoraf fremgår, at han skulle være en hovedanklaget i forbindelse med optøjer ved en demonstration. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren på overbevisende vis har forklaret om sine forhold, herunder at politiet har søgt ham. Også på denne baggrund finder Flygtningenævnet det ubetænkeligt at tilsidesætte de fremlagte dokumenter som hidrørende fra ægte dokumenter. Der lægges i denne forbindelse tillige vægt på, at det ikke er ukendt i forbindelse med asylsager at fremlægge dokumenter i forbindelse med Bangladesh, der ikke dækker over et reelt forhold. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som ikke selvoplevet. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren ved udrejsen var forfulgt. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren vil være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” bang/2015/1
