Nævnet stadfæstede i februar 2012 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar fra Aserbajdsjan. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøgers far var etnisk armenier, og hans mor var etnisk aserbajdsjaner. Den mandlige ansøger ønsker at blive kristen. Han er født og opvokset i byen […] i Nagorno-Karabagh. Han har henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af befolkningen ved en tilbagevenden til Aserbajdsjan, idet han er halvt armenier og halvt aserbajdsjaner, og idet han ikke taler azeri. Den kvindelige ansøger er etnisk armenier og kristen af trosretning. Den kvindelige ansøger er ligeledes født og opvokset i byen […]. Hun frygter at blive slået ihjel af befolkningen ved en tilbagevenden til Aserbajdsjan, idet hun er etnisk armenier, samt idet den mandlige ansøger er halvt armenier og halvt aserbajdsjaner. Hun frygter endvidere, at myndighederne vil rette mistanke imod hende, da hun har mistet alle sine papirer. Ansøgerne har opholdt sig i Kasakhstan fra 1989 til 1999. Fra 1999 til 2002 har de opholdt sig i Tyskland, hvor de søgte asyl. De har opholdt sig i Nagorno-Karabagh fra 2002 til 2011. Ansøgernes datters kærestes far, som den mandlige ansøger har gået i skole med, mødte ansøgeren i forbindelse med deres børns forestående forlovelse og blev i den forbindelse opmærksom på den mandlige ansøgers etnicitet. Kærestens far slog herefter den mandlige ansøger bevidstløs og truede med at dræbe ansøgerne og deres datter, idet kærestens far vidste, at den mandlige ansøgers mor var etnisk aserbajdsjaner. Ansøgernes bopæl blev efterfølgende opsøgt af bevæbnede mænd. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Aserbajdsjan vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at de vil være i reel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene i Aserbajdsjan ikke er grundlag for at antage, at ansøgerne ved en tilbagevenden vil risikere at blive udsat for de nævnte overgreb. Den omstændighed, at ansøgerne som følge af deres etnicitet vil have vanskeligt ved at skaffe pas eller rejsedokumenter til Aserbajdsjan, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse”. aser/2012/2
