Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Nævnet stadfæstede i januar 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Aserbajdsjan. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er aserbajdsjaner og etnisk azeri fra Baku, Aserbajdsjan, og kristen af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af en mand, idet ansøgeren ikke ønsker at arbejde på hans bordel som prostitueret. Ansøgeren har desuden henvist til, at hun frygter, at det skal komme til myndigheder eller befolkningens kendskab, at hendes fader var etnisk armenier. Flygtningenævnet lægger til grund for sagen, at ansøgeren har boet i […]i en årrække og selv har opfattet sig som etnisk azeri og har modtaget et flygtningekort fra de stedlige myndigheder. Flygtningenævnet kan endvidere lægge til grund, at ansøgeren i en årrække i slutningen af 1990’erne deltog i sygeplejekurser i[…], der beliggende i Nagorno-Karabakh. Flygtningenævnet finder ikke, at den konflikt, som hun har haft med en tidligere skolekammerat ved navn […] er asylbegrundende. Der er som udgangspunkt tale om almindelig borgerlig kriminalitet, som hun må henvises til at søge beskyttelse mod hos de stedlige myndigheder. Der er efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke grundlag for at antage, at den omstændighed, at ansøgerens fader var etnisk armenier, i sig selv medfører, at ansøgeren er i risiko for asylbegrundende forfølgelse, idet etniske armenier efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke som udgangspunkt udsættes for systematisk diskrimination fra myndighederne. Der foreligger ej heller sikre oplysninger om overgreb eller diskrimination mod etniske armeniere indenfor de senere år. Den omstændighed, at ansøgeren er en enlig kvinde uden tilbageværende netværk, er ikke i sig selv asylbegrundende. Den omstændighed, at ansøgeren muligvis kan have vanskeligheder ved at opnå rejselegitimation til hjemlandet, er alene en teknisk udsendelseshindring, der ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” aser/2012/1
