Nævnet stadfæstede i december 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig angiveligt aserbajdsjansk statsborger. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk armenier født nær Moskva i Rusland. Ansøgerens forældre er etniske armeniere fra Aserbajdsjan, hvorfra de efter de foreliggende oplysninger udrejste i 1988 på grund af de daværende konflikter. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en eventuel tilbagevenden til Aserbajdsjan frygter at blive slået ihjel, idet han er etnisk armenier. Han frygter endvidere at blive anholdt ved en tilbagevenden til Rusland, da han ikke har opholdstilladelse og henviser i den forbindelse til, at han tidligere er blevet anholdt, tilbageholdt og pålagt at arbejde for ukendte personer. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens forældre ved nævnets afgørelser af efteråret 2008 og sommeren 2010 asylretligt er vurderet i forhold til Aserbajdsjan. Da ansøgerens muligheder for at vende tilbage til Aserbajdsjan må ses i sammenhæng med forældrenes forhold, finder nævnet, uanset at ansøgeren aldrig har opholdt sig i Aserbajdsjan, at det vil være rigtigst, at også ansøgeren vurderes asylretligt i forhold til Aserbajdsjan. Det lægges til grund, at ansøgeren ikke har konkrete problemer i relation til myndigheder eller grupperinger i Aserbajdsjan. Der er i baggrundsoplysningerne ikke grundlag for at antage, at ansøgerens baggrund som etnisk armenier i sig selv indebærer risiko for myndighedsforfølgelse. De generelt vanskelige forhold for etniske armenier kan ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren skal vurderes asylretligt i forhold til Rusland, hvor han har opholdt sig hele sit liv frem til sin udrejse. Flygtningenævnet finder, at omstændighederne omkring tilbageholdelsen må anses for en enkeltstående begivenhed, og at den ikke er af en sådan karakter, at det kan sidestilles med forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet tillægger det herved vægt, at ansøgeren efterfølgende opholdt sig i Rusland i over et år uden asylrelevante problemer. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren og hans forældre under opholdet i Rusland efter det oplyste ikke har undersøgt mulighederne for at vende tilbage til Aserbajdsjan, ligesom de ikke har benyttet sig af adgangen til at søge statsborgerskab eller formaliseret ophold i Rusland. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Aserbajdsjan eller Rusland vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” aser/2011/4
