Nævnet stadfæstede i august 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Aserbajdsjan. Indrejst i 2009.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk aserbajdsjaner og kristen af trosretning fra Baku. Ansøgeren, der har opholdt sig uden for Aserbajdsjan i perioden 2002 til 2008, har oplyst, at hun har været menigt medlem af oppositionspartiet Folkefronten siden 2000. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun efter tilbagesendelsen fra Norge i 2008 blev udsat for en kortvarig tilbageholdelse, hvorunder hun blev udsat for overgreb. Ansøgeren har videre henvist til, at hun har deltaget i en række demonstrationer mod regeringen, og at hun i forbindelse med en af demonstrationerne blev tilbageholdt i en uge, hvorunder hun blev udsat for overgreb. Ansøgeren har endelig henvist til, at hun i sit hjem har skjult oppositionspolitikere, der var på flugt fra myndighederne, ligesom en af oppositionspolitikerne blev anholdt, da ansøgerens hjem blev ransaget. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren var udsat for en kortvarig tilbageholdelse efter sin tilbagevenden fra Norge i anden halvdel af 2008. Nævnet bemærker, at ansøgeren blev løsladt uden betingelser. Nævnet kan videre lægge til grund, at ansøgeren ultimo 2008 deltog i en demonstration rettet mod styret, og at hun i den forbindelse blev anholdt og tilbageholdt i syv dage, hvorunder hun blev udsat for hårdhændet behandling. Hun blev herefter ifølge sin egen forklaring løsladt betingelsesløst. Flygtningenævnet finder ikke, at disse forhold er af en sådan karakter, at de kan sidestilles med asylbegrundende forfølgelse efter udlændingelovens § 7. For så vidt angår ansøgerens forklaring om deltagelse i yderligere demonstrationer og det forhold, at hun har skjult oppositionspolitikere, og at hendes bopæl et par gange har været genstand for ransagning, bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren til samtalen med Udlændingeservice har oplyst, at disse forhold ophørte ultimo 2008. Under nævnsmødet har hun forklaret, at hun fortsatte med at deltage i demonstrationer og at skjule personer også i 2009. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har givet en plausibel forklaring på denne divergens. Nævnet kan derfor ikke lægge ansøgerens forklaring på disse punkter til grund for sagens afgørelse. Flygtningenævnet vil ikke afvise, at nogle af forholdene kan have fundet sted primo 2009, men der er ikke grundlag for at antage, at ansøgeren fortsatte med de påberåbte aktiviteter frem til udrejsen, der skete i sidste halvdel af 2009. Nævnet bemærker i øvrigt, at ansøgerens forhold siden tilbageholdelsen i sidste halvdel af 2008 ikke har givet anledning til asylrelevante problemer med myndighederne. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Aserbajdsjan vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun vil være i risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det forhold, at ansøgeren ved en tilbagevenden risikerer at blive tilbageholdt og udspurgt om sine forhold kan ikke føre til et andet resultat.” aser/2011/1
