Nævnet stadfæstede i maj 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Aserbajdsjan, født i 1984. Indrejst i 2000. I 2002 blev ansøgeren og hans familie meddelt afslag på asyl af Flygtningenævnet. I 2004 blev ansøgerens familie meddelt opholdstilladelse på andet grundlag. I 2005 blev ansøgerne af byretten idømt fængsel i 30 dage og udvist med indrejseforbud i 5 år. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren i forbindelse med nævnets beslutning i december 2001 anså ansøgeren for at være aserbajdsjansk statsborger ligesom hans forældre. Forældrene indrejste i Danmark i 1999, mens ansøgeren indrejste i slutningen af 2000, idet han i perioden fra 1992, hvor han ligesom forældrene udrejste af Nagorno Karabakh, frem til midten af 2000 opholdt sig hos sin bedstemoder i Hviderusland sammen med sin søster. Ansøgeren havde aldrig haft konflikter med de aserbajdsjanske myndigheder og udrejste som anført, da han var otte år gammel, idet han og søsteren under udrejsen var kommet bort fra forældrene. Nævnet fandt fortsat, at ansøgeren måtte anses for aserbajdsjansk statsborger ligesom sine forældre. Nævnet fandt ikke, at det forhold, at Rigspolitiet i anden sammenhæng havde givet udtryk for, at det var udsigtsløst at forsøge at gennemføre udsendelse af aserbajdsjanske statsborgere, der er etniske armeniere, til Aserbajdsjan, indebar, at ansøgeren måtte anses for statsløs eller have krav på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet fandt ikke, at ansøgeren havde været udsat for en forfølgelse eller ved en tilbagevenden til Aserbajdsjan risikerede en forfølgelse, som omfattes af udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet fandt endvidere ikke, at det forhold, at ansøgeren efter det oplyste ikke længere havde familie i Aserbajdsjan og ikke følte nogen tilknytning til landet, hvor han ikke havde været siden udrejsen i 1992, indebar, at ansøgeren havde en således begrundet subjektiv frygt for tilbagevenden til Aserbajdsjan, at ansøgeren havde krav på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Nævnet havde herved ikke fundet, at de generelle forhold for etniske armeniere i Aserbajdsjan i sig selv kunne anses for asylbegrundende, jf. herved Home Office Operational Guidance Note af 4. december 2006 og 26. april 2007. Det bemærkedes, at nævnet ikke har kompetence til at give ansøgeren opholdstilladelse efter andre bestemmelser i udlændingeloven. Aserbajdsjan/2007/2
