Nævnet stadfæstede i februar 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar fra Aserbajdsjan, født i 1978 (M) og i 1979 (K), samt to børn. Indrejst i november 2005. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerne er etniske armeniere og født i Aserbajdsjan. Da de var i ni- tiårs alderen, forlod de i 1988 Aserbajdsjan sammen med familiemedlemmer som følge af konflikten mellem Aserbajdsjan og Armenien. Ansøgerne havde derefter opholdt sig i cirka 17 år i Rusland, hvor den mandlige ansøgers forældre måtte antages fortsat at opholde sig. Som sagen forelå for nævnet, bestod der tvivl om, hvorvidt ansøgerne fortsat havde statsborgerskab i Aserbajdsjan eller havde erhvervet statsborgerskab i Rusland. Flygtningenævnet fandt det derfor – ligesom Udlændingeservice - rettest at vurdere ansøgerne asylretligt i forhold til såvel Aserbajdsjan som Rusland. Flygtningenævnet fandt, at de begivenheder, der gav anledning til, at ansøgerne forlod Aserbajdsjan, lå langt tilbage i tiden og ikke kunne tillægges afgørende betydning på nuværende tidspunkt, hvor forholdene i Aserbajdsjan var afgørende ændret. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Operational Guidance Note, Aserbajdsjan, december 2006 fra det britiske Home Office, kunne det ikke antages, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Aserbajdsjan alene på grund af deres etnicitet risikerede at blive konkret og individuelt forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at blive udsat for forhold, der er omfattet af udlændingelovens 7, stk. 2. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke, at oplysningerne om den mandlige ansøgers helbredsforhold, ansøgernes manglende netværk og det lange fravær kunne anses for asylbegrundende omstændigheder. Flygtningenævnet lagde til grund, at den mandlige ansøger cirka halvandet år forud for udrejsen fra Rusland til Danmark blev overfaldet med hospitalsbehandling til følge af ukendte gerningsmænd. Flygtningenævnet fandt, at dette forhold måtte anses for en enkeltstående begivenhed, som ikke var asylbegrundende. Det bemærkedes, at forholdet ikke var anmeldt til myndighederne, og der var ikke holdepunkter for at antage, at overgrebet var myndighedsunderstøttet. Flygtningenævnet lagde i øvrigt til grund, at ansøgerens langvarige ophold i Rusland ikke havde givet anledning til asylrelevante problemer. Flygtningenævnet lagde i overensstemmelse med den kvindelige ansøgers egen forklaring til grund, at hun ikke havde været udsat for asylbegrundende omstændigheder i Rusland. Samlet fandt Flygtningenævnet, at der ikke var grundlag for at antage, at ansøgerne, der ikke havde været medlemmer af politiske eller religiøse partier eller organisationer, ved en tilbagevenden til enten Aserbajdsjan eller Rusland ville være i risiko for konkret forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller ville være i en reel risiko for overgreb, som indebærer behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Aserbajdsjan/2007/1
