Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Aserbajdsjan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk halvt aserbajdsjaner, halvt armenier og kristen protestant fra Baku, Aserbajdsjan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Aserbajdsjan frygter overgreb fra civilbefolkningen og politiet som følge af sin etnicitet. Hun har henvist til, at hun i 1990/1991 blev sat ud af sin lejlighed, at hun og hendes datter i 1996/1997 begge blev afskediget fra deres arbejde, at hun ikke kan søge lægehjælp, og at hun i 2000 har modtaget trusler fra en nabofamilie. Uanset om det måtte lægges til grund, at de nævnte afgørelserne om udsættelse af boligen og afskedigelsen er begrundet i ansøgerens etnicitet, bemærker Flygtningenævnet, at de nævnte forhold ligger mere end 20 år tilbage, og ansøgeren har ikke senere været udsat for overgreb fra myndigheder eller civilbefolkningen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens nye oplysning for nævnet om, at hun har levet i skjul, til grund. For så vidt angår de påberåbte trusler fra en nabofamilie finder Flygtningenævnet ikke, at disse har en sådan karakter, at ansøgeren af denne grund risikerer forfølgelse eller overgreb. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold for personer af armensk etnicitet er af en sådan karakter, at ansøgeren af den grund opfylder betingelserne efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Aser/2016/8/snd
