Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Aserbajdsjan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk aserbajdsjaner og armenier samt kristen armensk ortodoks af trosretning fra Aserbajdsjan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Aserbajdsjan frygter at blive slået ihjel af myndighederne, fordi hendes fader hjalp en etnisk armener med at flygte fra et fængsel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes fader arbejdede ved politiet, og at han på et ukendt tidspunkt inden [medio efteråret] 2000 hjalp en etnisk armenier med at flygte fra et fængsel. Faderen blev i [medio efteråret] 2000 anholdt på bopælen af det aserbajdsjanske politi. I den forbindelse sagde politiet til ansøgeren og dennes moder, at de på et tidspunkt også ville komme efter dem. Ansøgerens fader døde i politiets varetægt i 2001. I [starten af] 2001 udrejste ansøgeren af Aserbajdsjan med sin ægtefælle, som hun blev religiøst viet med i 2006. De opholdt sig illegalt i Rusland indtil ægtefællen udrejste han udrejste til Danmark i 2008. Ansøgeren opholdt sig illegalt i Rusland indtil [vinteren] 2015, hvor hun sammen med sine børn og moder rejste til Danmark. Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, men finder ikke, at hun som følge heraf opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun på grund af sin faders konflikt tilbage i 2000 selv vil være i myndighedernes søgelys ved en tilbagevenden og blive udsat for asylrelevante problemer i den forbindelse. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at faderens konflikt ligger langt tilbage i tid, og at familien ikke blev opsøgt i perioden efter hans anholdelse. De generelle forhold for kristne armeniere i Aserbajdsjan findes - trods vanskelige -ikke i sig selv asylbegrundende. Flygtningenævnet henviser hertil country report on human rights practices fra den 13. april 2016. Den begyndende genopblussen af spændingerne omkring Nagorno-Karabak findes ikke at kunne føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet bemærker herved også, at ansøgerens hjemby ligger i den modsatte ende af landet. Den usikkerhed der måtte være om, hvorvidt ansøgeren - trods oplysningerne om statsborgerskabsloven - rent faktisk måtte blive anerkendt som aserbajdsjansk statsborger og tilladt indrejse i Aserbajdsjan er ikke asylrelevant. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Aser/2016/6/STR
