Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Aserbajdsjan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk aserbajdsjaner og muslim af trosretning fra Aserbajdsjan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive dræbt, idet hun dagligt blev chikaneret og udsat for vold af politiet som følge af, at hendes søn har været medlem af partiet Musavat. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes søn i 2005 blev medlem af partiet Musavat og som følge heraf blev forfulgt af myndighederne, hvorfor han var nødt til at flygte i 2008 og fik asyl i Danmark. Efter hans udrejse blev ansøgeren opsøgt af politiet, som truede hende på livet og udsatte hende for fysiske overgreb. Ansøgeren rejste i 2011 via et besøgsvisum til Danmark i 45 dage. Efter hendes hjemkomst til hjemlandet fortsatte politiets chikane. Hendes søn valgte af den grund at rejse tilbage til Aserbajdsjan i [efteråret] 2012. Sønnen blev med det samme opsøgt af politiet og blev i perioden fra [efteråret] 2012, indtil han returnerede til Danmark [i foråret] 2013, næsten udsat dagligt for vold. I [foråret] 2013 blev ansøgeren tilbageholdt af politiet i tre dage, hvor hun blev udsat for fysiske overgreb, herunder voldtægt, hvorfor ansøgeren efter løsladelsen valgte at tage ophold hos en veninde. Hun tog ophold hos veninden frem til [efteråret] 2014, hvor hun udrejste illegalt af Aserbajdsjan. Ansøgerens arbejdsplads blev indtil udrejsetidspunktet regelmæssigt kontaktet af politiet, ligesom hun i denne periode modtog tilsigelser fra politiet. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagen har afgivet divergerende oplysninger vedrørende centrale dele af asylmotivet. Hun har således i asylansøgningsskemaet, til oplysnings- og motivsamtalen [fra foråret] 2015 og til samtalen med Udlændingestyrelsen den [efteråret] 2015 ikke omtalt, at hendes søn har været fængslet, hvorimod hun under forklaringen for Flygtningenævnet har oplyst, at hendes søn var fængslet i halvandet år. Hun har endvidere i asylansøgningsskemaet og til samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2015 forklaret, at hun efter politiets overgreb mod hende i [foråret] 2013 genoptog sit arbejde på hospitalet indtil sin udrejse [i efteråret] 2014, hvorimod hun under forklaringen for nævnet har oplyst, at hun efter overgrebet kun var på arbejdspladsen et par gange eller 5-6 gange, fordi hun ikke ville miste forbindelsen til arbejdspladsen. Flertallet finder det herudover blandt andet usandsynligt, at ansøgerens søn risikerede repatriering i perioden fra [efteråret] 2012 til [foråret] 2013, såfremt ansøgeren havde været udsat for den af hende beskrevne mangeårige, intensive og vedvarende forfølgelse på grund af sønnens forhold, ligesom det findes usandsynligt, at myndighederne ikke i forbindelse med repatrieringen fængslede sønnen. Flertallet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 stk. 1 eller 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Aser/2016/4/LRN
