Nævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Aserbajdsjan. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er halvt etnisk armenier og halvt etnisk aserbajdsjaner og kristen af trosretning fra Baku, Aserbajdsjan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Aserbajdsjan frygter at blive slået ihjel af en ukendt mand, og at hun tillige frygter overgreb af de aserbajdsjanske myndigheder. Hun har endvidere henvist til, at hun frygter at blive udsat for chikane af sine naboer, samt at hun frygter, at hendes bank ikke længere vil udbetale hende penge fra hendes konto. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun er halvt etnisk armenier. [I sommeren] 2014 blev hun på sin bopæl opsøgt af en ukendt person, som udsatte hende for et overfald, og [dagen efter] opsøgte personen igen ansøgeren på hendes bopæl, hvor det lykkedes ansøgeren at få personen til at forlade bopælen ved at true med at ringe til politiet. I forbindelse med overfaldet [i sommeren] 2014 råbte personen, at ansøgeren var armenier, hvorved ansøgerens etnicitet blev kendt i lokalområdet. Ansøgerens naboer havde i lang tid bagtalt og chikaneret ansøgeren ved at kommentere, at hun ikke ligner en etnisk aserbajdsjaner, at hun ikke taler aserbajdsjansk eller russisk med aserbajdsjansk accent og ved at spørge ind til ansøgerens etnicitet. Hun har endvidere oplyst, at vinduerne i hendes lejlighed i Baku – ifølge oplysninger fra ansøgerens datters veninde – blev smadret i [sommeren] 2014 efter hendes udrejse, ligesom veninden [i efteråret] 2015 har oplyst, at hun samme dag har observeret lys i og mandestemmer fra lejligheden. Ansøgeren har endelig oplyst, at hun ikke fortalte sandheden om sin etnicitet, da hun oprettede sin bankkonto, hvorfor hun frygter, at banken ikke vil udbetale hendes penge. Uanset om ansøgerens forklaring om, at hun to til tre dage før sin frivillige udrejse af Aserbajdsjan blev overfaldet i sin lejlighed af en ukendt mand, lægges til grund, finder Flygtningenævnet ikke, at denne konflikt vil kunne begrunde meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Nævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om en privatretlig konflikt, og at ansøgeren må henvises til at rette henvendelse til myndighederne i anledning af konflikten. For så vidt angår chikanen fra ansøgerens naboer finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at chikanen har en intensitet, der kan begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Ansøgeren – der ikke har beskrevet nogen former for konflikter med de aserbajdsjanske myndigheder og lighed med, hvad hun mange gange tidligere har gjort, er udrejst på ægte pas – findes heller ikke at have sandsynliggjort, at hun er i asylbegrundende risiko for myndighedsovergreb, ligesom hun ikke findes at have sandsynliggjort, at hun som følge af sin etnicitet risikerer ikke at kunne få udbetalt et bankindestående. Ansøgeren findes herefter ikke at have sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” aser/2015/3
