Nævnet stadfæstede i maj 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt et barn fra Armenien. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk armenier og kristen fra Yerevan, Armenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at hans handicappede søn ikke vil kunne overleve ved en tilbagevenden til Armenien, idet der ikke er de rigtige eksperter i Armenien til at hjælpe ham, samt da det er svært at skaffe medicin. Ansøgeren har til støtte herfor nærmere oplyst, at hans problemer startede, da hans søn blev født i 2004. Sønnen var meget syg, og personalet på sygehuset rådede ansøgeren og hans daværende ægtefælle til at frasige sig retten til deres søn og glemme ham. Ansøgerens og hans daværende ægtefælles familier rådede dem også til at aflevere sønnen på et børnehjem, men ansøgeren nægtede dette. Ansøgeren og hans daværende ægtefælle blev uvenner omkring dette, og hans daværende ægtefælle frasagde sig derefter retten til sin søn. Ansøgeren mente, at hans søn ville blive udsat for forsøg, hvis han blev afleveret på et børnehjem, hvorfor han ikke ville aflevere ham der. Han blev kigget skævt til, når han gik på gaden, fordi han havde et handicappet barn, og han kunne heller ikke skaffe de nødvendige hjælpemidler til sin søn. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge den mandlige ansøgers forklaring til grund, herunder at hans søn lider af et alvorligt handicap. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder Flygtningenævnet ikke, at de påberåbte forhold er af en så alvorlig karakter, at det indebærer, at ansøgerne ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet finder heller ikke grundlag for at antage, at ansøgerne vil være i risiko for at blive udsat for reaktioner af en så intensiv og omfattende karakter, at de har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold i Armenien, herunder for personer med handicap, kan ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger helbredsmæssige forhold, der indebærer, at udsendelse af ansøgerne vil indebære en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettigheds Konventions art. 3 ikke henhører under Flygtningenævnet, men under Justitsministeriet, der har kompetence til at træffe afgørelse i sager om humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9b. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” arme/2013/01
