Nævnet stadfæstede i december 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Armenien. Ansøgerne indrejste første gang i Danmark i slutningen af 1999, hvor de søgte asyl. I foråret 2002 stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse truffet af Udlændingeservice, hvorved ansøgerne blev meddelt afslag på asyl. Ansøgerne blev i efteråret 2006 udvist fra Danmark til Armenien, hvor de efterfølgende tog ophold. Ansøgerne rejste herefter til Rusland i efteråret 2007, hvor de opholdt sig indtil deres genindrejse til Danmark i starten 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At Flygtningenævnet lægger til grund, at den mandlige ansøger er etnisk armener og kristen af trosretning. Flygtningenævnet kan efter oplysningerne i den tidligere asylsag lægge til grund, at den kvindelige ansøger er halvt etnisk armener og halvt etnisk aserbajdsjaner. De er begge født og opvokset i Bayan i Aserbajdsjan. Den mandlige ansøger har til støtte for ansøgernes asylansøgninger gjort gældende, at han ikke kan vende tilbage til Armenien, idet han frygter myndighedernes reaktion, blandt andet fordi han har deltaget i demonstrationer i foråret 2007, hvor han kortvarigt blev tilbageholdt af ukendte personer og blev udsat for fysiske overgreb. I øvrigt er Armenien gennemsyret af korruption og kriminalitet. Ansøgerne udrejste til Rusland i efteråret 2007 og opholdt sig her til slutningen af 2009, hvorfra de på baggrund af falske ukrainske pas indrejste i Danmark. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerne asylretligt er blevet vurderet både i forhold til Armenien og Rusland i overensstemmelse med vurderingen i Udlændingeservice. I relation til Armenien lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgerne blev tvangsmæssigt udsendt fra Danmark i efteråret 2006 til Armenien via Yerevan lufthavn, idet de blev ledsaget af danske politifolk. De var legitimeret med indrejsedokumenter udstedt af den armenske ambassade i Bruxelles i slutningen af 2002. De blev ikke ved indrejsen i Armenien udsat for asylbegrundende overgreb. De har opholdt sig i Armenien til efteråret 2007. Den mandlige ansøgers deltagelse i demonstrationer i forbindelse med præsidentvalget i foråret 2007 er ikke i sig selv asylbegrundende, idet den mandlige ansøger ikke har sandsynliggjort, at hans deltagelse har profileret ham i forhold til de armenske myndigheder. Tilbageholdelsen i foråret 2007 og de heraf følgende fysiske overgreb fra ukendte personer må anses for en enkeltstående begivenhed, og Flygtningenævnet lægger til grund, at den mandlige ansøger blev løsladt betingelsesløst. I relation til Rusland bemærker Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har påberåbt sig asylrelevant forfølgelse eller overgreb. Flygtningenævnet finder det under disse omstændigheder ikke sandsynliggjort, at ansøgerne ved indrejse i Armenien eller Rusland vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at de vil være i reel risiko for overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Arme/2010/5
