Flygtningenævnet stadfæstede i oktober 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar fra Armenien.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgerne har tidligere i perioden 2000-2004 opholdt sig i Danmark som asylansøgere. I 2004 blev de begge tvangsmæssigt udsendt til Armenien. Efterfølgende bosatte de sig i Rusland, hvorfra de på ny indrejste i Danmark i 2009 for at søge asyl.
”Ansøgerne har ikke været politisk aktive. Ansøgerne har i forbindelse med asylsagbehandlingerne her i landet oplyst, at de i 1989 af russiske tropper blev evakueret fra Aserbajdsjan til Krasnodaskij i Rusland. Ansøgerne har forklaret, at de har opholdt sig i dette område siden, bortset fra de perioder, hvor de har været asylansøgere i Danmark. Der foreligger ikke vedrørende ansøgerne dokumenter angående deres identitet, udover dem der blev fremskaffet i forbindelse med afslutningen af den første asylsag. Af dokumenterne fremgår, at begge ansøgere er armeniere. Ansøgerne har oplyst, at de pågældende dokumenter er falske, og at de for så vidt angår den kvindelige ansøger bærer et forkert navn, som hun efterfølgende har benyttet. Af ansøgernes oprindelige asylsag fremgik, at asylgrundlaget i det væsentlige var begrundet i generelle forhold. Nu har ansøgerne ud over disse anført, at manden er i konflikt med en tidligere arbejdsgiver i bopælsområdet i Rusland. Den mandlige ansøger har under sagen forklaret udbyggende om denne konflikt. Han har oprindeligt oplyst, at det skyldes hans viden om arbejdsgiverens ulovlige varer. For nævnet har han oplyst, at disse var ulovlige våben. Oprindeligt har han forklaret, at de befandt sig i et aflåst lokale, som han ikke havde adgang til. For nævnet har han forklaret, at de forskellige ansatte kom i lagret, som også anvendtes til landbrugsformål. Ansøgerne har ikke for nævnet kunne forklare på troværdig vis om deres forhold, herunder at de skulle have opholdt sig illegalt i Rusland siden 1989. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerne har opfyldt den dem i medfør af udlændingelovens § 40 påhvilende oplysningspligt. I det omfang den mandlige ansøger har en konflikt med en tidligere arbejdsgiver i Rusland, må det anses at være et privatretligt forhold, der ikke er asylbegrundende. Heller ikke på denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerne umiddelbart forud for indrejsen i Danmark har været udsat for forhold, der har en sådan karakter, at ansøgerne kan anses for forfulgt, jf. udlændingeloven § 7. Det bemærkes, at ansøgernes etnicitet ikke kan anses afklaret. Måtte ansøgerne være henholdsvis fra Armenien og Aserbajdsjan, finder Flygtningenævnet ikke, at dette i sig selv, ved en tilbagevenden til Aserbajdsjan, kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerne ved en tilbagevenden til hjemlandet, herunder Rusland, vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Arme/2010/2
