Nævnet stadfæstede i april 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Armenien. Indrejst i 2008. Ansøgeren og hans far havde drevet en tøjforretning i Jerevan. I 2007 var ansøgeren blevet opsøgt i forretningen af personer, der arbejdede for præsidenten og hans bror. De pågældende havde forlangt, at ansøgeren skulle sælge forretningen, hvilket han havde nægtet. Nogle dage senere var de pågældende vendt tilbage og havde forlangt et svar. De havde udsat ansøgeren for vold. Ansøgeren havde efterfølgende indgivet en klage til politiet, som havde oplyst, at det ikke kunne behandle sagen, da ansøgeren havde lagt sig ud med nogle højtstående personer. Efterfølgende var ansøgeren på ny blevet opsøgt af personerne, som arbejdede for præsidenten og hans bror. De pågældende havde tvunget ham med vold til at underskrive salgsdokumenter vedrørende forretningen. I begyndelsen af 2008 var ansøgeren blevet aktiv for oppositionspartiet H.H.S.H, fordi han havde håbet at få væltet præsidenten og få sin og faderens forretning tilbage. Hans gudfar var en højtstående person i partiet. Ansøgeren havde deltaget i demonstrationer foran operahuset i Jerevan den 1. marts 2008. Han havde fået udleveret en film indeholdende optagelser af myndighedernes overgreb mod demonstranterne. Sikkerhedsstyrkerne havde fået øje på ham, men det var lykkedes ham at flygte. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk armenier, født og opvokset i Jerevan og kristen. Flygtningenævnet fandt ikke at kunne afvise, at ansøgerens gudfar var politisk aktiv i oppositionspartiet H.H.S.H., at ansøgeren i 2008 indtil 1. marts 2008 havde bistået med at omdele mad med videre til partiets tilhængere, og at ansøgeren selv havde deltaget i en stor demonstration i Jerevan den 1. marts 2008. Flygtningenævnet kunne også efter baggrundsoplysningerne lægge til grund, at demonstrationen havde udviklet sig voldeligt i forbindelse med, at myndighederne havde opløst demonstrationen, og at flere derved var blevet dræbt. Flygtningenævnet kunne ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, om at han, fordi han havde modtaget et videobånd fra en fotograf, der havde optaget en film under demonstrationen, skulle have bragt sig i et modsætningsforhold til de armenske myndigheder og være eftersøgt af disse. Flygtningenævnet lagde vægt på, at ansøgerens forklaring om sin deltagelse i demonstrationen eller tilstedeværelse ved siden af fotografen ikke var fremtrådt som sammenhængende. Ansøgeren havde således forklaret divergerende med hensyn til, om han havde opgaver for fotografen eller blot tilfældigt var til stede, og om omstændighederne i forbindelse med overleveringen af videobåndet. Ansøgeren havde desuden først under nævnsmødet forklaret, at han i løbet af dagen mellem to de demonstrationer den 1. marts 2008 havde befundet sig hos en ven. Ansøgeren havde overfor Udlændingeservice forklaret, at han i løbet af dagen havde været sammen med andre tilhængere i en gade i nærheden af rådhuset. Ansøgeren havde desuden ikke sandsynliggjort, hvordan myndighederne skulle være blevet bekendt med ansøgerens identitet. Flygtningenævnet havde vedrørende ansøgerens generelle troværdighed lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om driften af ansøgerens og faderens virksomhed under sagen havde været divergerende og usammenhængende. Ansøgeren havde ikke under nævnsmødet kunnet redegøre på troværdig måde for virksomhedens drift, for virksomhedens økonomi og regnskab og for virksomhedens indkøb, herunder af hvem der var blevet foretaget indkøb, og for leverandører, uanset ansøgeren havde forklaret, at han havde været ansvarlig for virksomhedens økonomi og personale. Flygtningenævnet kunne på denne baggrund ikke lægge ansøgerens forklaring om afståelsen af forretningen og de overgreb, som ansøgeren havde oplyst at have været udsat for i forbindelse hermed, til grund. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgerens forklaring om afståelsen af forretningen i sig selv havde været divergerende og usammenhængende, herunder med hensyn til, hvornår ansøgeren havde oplyst sin far om henvendelserne om afståelsen, hvornår og af hvem ansøgeren var blevet gjort bekendt med, hvem der havde stået bag, og om baggrunden for, at politiet ikke ville behandle sagen. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ville være i reel risiko for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgerens deltagelse i demonstrationen den 1. marts 2008 – blandt mange andre – ikke i sig selv kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Arme/2009/1
