Nævnet meddelte i januar 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Armenien. Indrejst i 2014 og 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk armener og kristen apostolsk af trosret fra Yerevan, Armenien. Ansøgeren har været medlem af og aktiv for Armeniens Nationale Kongress (HAK). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Armenien frygter at blive idømt en lang fængselsstraf eller slået ihjel af de armenske myndigheder, idet han har støttet bevægelsen [A]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han via en bekendt [B] fik kendskab til, at bevægelsen [A] havde planer om i [sommeren] 2016 at besætte en militærbase og i den forbindelse afholde en demonstration. Ansøgeren ønskede at hjælpe bevægelsen i forbindelse med aktionen, idet han gerne ville være med til at forbedre forholdene i Armenien, herunder at arbejde for en ny regering. Ansøgeren fik derfor til opgave at køre rundt i området og informere om og indkalde til demonstrationen. Ansøgeren skulle medvirke til at bringe mange mennesker til demonstrationen, således at politiet fik svært ved at trænge ind på militærbasen. Ansøgeren deltog selv i demonstrationen [i sommeren] 2016. [Tre dage efter demonstrationen] blev ansøgeren anholdt på sin bopæl og taget med på politistationen, hvor han efterfølgende blev tilbageholdt [i to dage]. Under tilbageholdelsen sagde politiet til ansøgeren, at han havde deltaget i demonstrationer, hvorefter de udsatte ham for voldelige overgreb. I forbindelse med sin løsladelse fik ansøgeren at vide, at andre metoder ville blive taget i brug, såfremt han fortsatte sine politiske aktiviteter. [To dage efter løsladelsen] deltog ansøgeren på ny i demonstrationen, og da han var på vej hjem, blev han overfaldet af tre personer, der udsatte ham for voldelige overgreb. De pågældende sagde endvidere til ansøgeren, at han allerede var blevet advaret mod at fortsætte sine politiske aktiviteter. Ansøgeren blev umiddelbart herefter indlagt på et hospital, hvor han [to dage efter overfaldet] fik besøg af sin mor, der virkede meget bange. Ansøgeren erfarede senere, at ukendte personer havde opsøgt ansøgerens mor under ansøgerens indlæggelse og truet med at slå både hende og ansøgeren ihjel. [Den efterfølgende dag] deltog ansøgeren på ny i demonstrationen, hvor han blev bekendt med, at to af hans bekendte tidligere samme dag var blevet anholdt. Disse to personer var vidende om, at ansøgeren havde haft kendskab til planlægningen af besættelsen af militærbasen, og ansøgeren frygtede, at de pågældende ville fortælle myndighederne herom. [To dage efter] udrejste ansøgeren derfor sammen med sin mor af Armenien. Ansøgeren har efter sin udrejse fået oplyst, at de armenske myndigheder har fundet våben på ansøgerens bopæl. Ansøgeren har intet kendskab til våbnene, som er plantet af myndighederne for at skabe en falsk sigtelse mod ansøgeren. Indledningsvis bemærker Flygtningenævnet, at Flygtningenævnet finder, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket af omstændighederne ved hans tidligere asylsag, herunder at ansøgeren under denne oplyste et falsk navn. Ansøgerens forklaring om sit asylmotiv under nærværende sag støttes imidlertid på afgørende måde af den nyhedsartikel med billeder af ansøgeren [dateret i sommeren 2017] fra netmediet MediaMall.am, som ansøgeren gennem sin advokat har fremlagt for Flygtningenævnet. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret konsistent og uden divergenser om sit nuværende asylmotiv. Flygtningenævnet lægger derfor ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren på foranledning af medlemmer af bevægelsen [A] har deltaget i planlægningen af en demonstration i forbindelse med bevægelsens besættelse af en politistation, at ansøgeren selv deltog i demonstrationen i flere omgange, at ansøgeren blev anholdt og tilbageholdt i flere dage, hvorunder han blev udsat for vold, at han blev opsøgt af ukendte mænd, der også udsatte ham for vold under henvisning til ansøgerens deltagelse i demonstrationerne, og at myndighederne efterfølgende plantede våben på ansøgerens bopæl for at fabrikere en sag mod ham. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Armenien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Arme/2019/1/HHU
