Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Armenien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Den mandlige ansøger er armensk statsborger, etnisk armener og kristen fra [en by i] Armenien. Den kvindelige ansøger er armensk statsborger, etnisk armener og aserbajdsjaner og kristen fra [en by i] Armenien. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Den mandlige ansøger har deltaget i flere demonstrationer mod myndighederne. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af [S]s vagter, idet han arbejdede for en af dennes virksomheder samtidig med, at han deltog i demonstrationer mod myndighederne. Myndighederne undlod i den forbindelse at forhindre [S]s forfølgelse af ansøgeren. Ansøgeren har yderligere henvist til, at han frygter politiet, idet han ved en demonstration blev udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren har oplyst, at han begyndte sin politiske aktivitet i 2012. Han deltog i en række demonstrationer vedrørende prisstigninger på gas, vand, transport og elektricitet. Ansøgeren har videre oplyst, at han i juni 2015 deltog i en demonstration ved [en gade i en by]. Demonstrationen var imod prisstigningerne på elektricitet, og ansøgeren var almindelig deltager i demonstrationen. På demonstrationens sidste dag, [sommeren] 2015, blev ansøgeren anholdt sammen med mange andre demonstranter, idet politiet opløste demonstrationen. Inden ansøgeren blev sat ind i en bil af myndighederne, blev han slået én gang. Ansøgeren blev tilbageholdt på [en politistation], hvor der i alt var 56 tilbageholdte. Han var der i tre timer, og han blev ikke udsat for vold under tilbageholdelsen. Efter tilbageholdelsen blev ansøgeren hjemme i tre dage, og han mødte således ikke på arbejde i de tre dage. Fredagen derefter tog ansøgeren på arbejde, hvor han fik at vide af en chef, at han var fyret, idet han havde deltaget i demonstrationer. Ansøgeren forlangte to måneders løn, hvilket han ikke fik. I samme anledning kom ukendte personer hen til ansøgeren og udsatte ham for vold. Et par dage senere indgav ansøgeren en klage over fyringen, hvorefter to ukendte personer opsøgte ansøgerens lejlighed. Ansøgeren var ikke hjemme, hvorfor de fremviste klagen over fyringen til ansøgerens ægtefælle. De spurgte hende, hvem der kunne finde på at skrive sådan en klage, hvorefter de skubbede hende, så hun faldt. Tre dage efter dette flyttede ansøgeren og hans ægtefælle ud, fordi deres udlejer ikke ville have yderligere problemer. Udlejeren havde således hørt om optrinnet. Ansøgeren og hans ægtefælle blev ikke opsøgt i deres nye lejlighed. De tidligere naboer fortalte dog, at den tidligere lejlighed var blevet opsøgt yderligere to gange. Ansøgeren og hans ægtefælle boede tre eller fire andre steder inden deres udrejse af Armenien. Ansøgeren søgte visum til Danmark [sommeren] 2015 efter invitation fra sin datter. Ansøgeren og hans ægtefælle udrejste [efteråret] 2015 af Armenien og ankom samme dato til Danmark. Det var meningen at de ville vende tilbage til Armenien ved visummets udløb, men da ansøgerens svoger ringede og oplyste, at han var blevet opsøgt af ukendte personer, der spurgte efter ansøgeren og hans ægtefælle, søgte de asyl [vinteren 2015/2016]. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til den mandlige ansøgers konflikt. Ansøgeren har yderligere henvist til, at hun frygter at opholde sig i Armenien, idet hun er af aserbajdsjansk afstamning. Ansøgeren har oplyst, at hun to dage efter anmeldelsen af ægtefællens fyring blev opsøgt af to ukendte personer på sin bopæl, og at hun ved denne lejlighed blev slået med et stykke papir på ansigtet. Derefter blev ansøgeren slået i ryggen og sparket over skinnebenet. Herefter faldt ansøgeren og vågnede først op, da en ambulance blev tilkaldt. Ansøgeren har videre oplyst, at hun skrev et brev til menneskerettigheds-forkæmperen [K] vedrørende sin ægtefælles fyring og den udøvede vold mod ham. Ansøgeren har ikke fået et svar fra [K]. Ansøgerens bopæl bliver stadig opsøgt af ukendte personer, hvilket hun har fået at vide af sin lillebror. Endvidere blev ansøgeren chikaneret i Armenien grundet hendes aserbajdsjanske afstamning. Flygtningenævnet finder ikke at kunne afvise, at den mandlige ansøger har deltaget i demonstrationer, og at ansøgerne har indgivet politianmeldelse og i den anledning har været opsøgt. Imidlertid findes det at måtte lægges til grund, at ansøgerne efter episoderne og inden udrejsen har kunnet opholde sig uantastet i Armenien i flere måneder, og at de i øvrigt ved udrejsen planlagde, at denne blot skulle være midlertidig. Det bemærkes endvidere, at ansøgerne ikke kan betegnes som særligt profilerede. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Armenien tre år efter de seneste episoder vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes endvidere, at de generelle forhold i Armenien på trods af oplysninger om uroligheder ikke i sig selv findes asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” arme/2018/4/mme
