Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et kvindelig ansø-ger fra Armenien. Indrejst i 2012. Sambehandlet med Arme/2017/09/DH og Arme/2017/11/DH Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet finder ikke, at der er grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmø-de, jf. udlændingelovens § 53, stk. 9, og § 56, stk. 3. Ansøgerens forældre har oprindeligt under sagen behandling oplyst, at de var fra Aserbajdsjan, at den hendes far var etnisk armener, samt at hendes mor var etnisk halv armener og halv aserbajdsjaner. De henviste som asylmotiv til, at de ved en tilbagevenden til Aserbajdsjan frygtede, at ansøgerens far ville blive dræbt af de aserbajdsjanske myndigheder på af sin etnicitet, og ansøgerens mor ikke ville kunne leve i fred på grund af sin blandede etnicitet. Ansøgeren har senere efter modtagelse af oplysninger om ansøgerne fra de armenske myndigheder oplyst, at hun er etnisk armener og kristen fra Yerevan, Armenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Armenien frygter sin fars tidligere arbejdsgiver. Hun har til støtte herfor oplyst, at hendes far [ultimo] 2011 under en kørsel til Rusland blev overfaldet af ukendte gerningsmænd, som stjal hans lastbil og tilhørende last. Ansøgerens far kom tilbage til Armenien [primo] 2012, og [efterfølgende primo] 2012 blev familiens bopæl opsøgt af ansøgerens fars arbejdsgiver, som slog ansøgerens far på grund af den tabte last. Udover det ene besøg er familie telefonisk blevet kontaktet mange gange af ansøgerens fars daværende arbejdsgiver. Ansøgerens søster, […], blev i [senere primo] 2012 kidnappet og udsat for seksuelle overgreb af ukendte gerningsmænd på grund af konflikten med ansøgerens far arbejdsgiver. Da de ville anmelde kidnapningen til politiet, blev ansøgeren udsat for seksuelle overgreb af en politimand. Flygtningenævnet finder, at det i høj grad svækker ansøgerens generelle troværdighed, at hendes forældre oplyste falske identiteter og asylmotiv, da de søgte om asyl i 2012. Hertil bemærkes, at ansøgeren først oplyste sin rigtige identitet og oplyste nyt asylmotiv, efter at Rigspolitiet havde modtaget oplysning fra det armenske politi om, at hun var identificeret armensk statsborger. Nævnet finder ikke, at dette kan forklares med ansøgerens psykiske tilstand. Ansøgerens asylmotiv i forhold til Armenien vedrører ansøgerens fars konflikt med sin tidligere arbejdsgiver. Flygtningenævnet vurderer, at ansøgeren har forklaret divergerende herom. Ansøgeren har for-klaret divergerende om modtagelsen af blomsterne. Til samtalen med Udlændingestyrelsen den [dato ultimo] 2016 har hun oplyst, at hendes familie ringede til køberen af deres lejlighed i Yerevan, mens de opholdt sig i [bynavn], og at køberen havde fortalt, at der var en mand, som havde leveret en buket blomster, som skulle videregives til ansøgeren. Til samtalen med Udlændingestyrelsen den [dato i foråret] 2016 oplyste ansøgeren derimod, at hun, mens hun var i [bynavn], ringede til sin veninde, [C], som fortalte ansøgeren om blomsterne. Ansøgeren har ligeledes forklaret divergerende om, hvem der boede i huset i [bynavn]. Ansøgeren har til samtalen med Udlændingestyrelsen den [dato primo] 2016 oplyst, at de boede i huset sammen med [A] og hans ægtefælle, hvorimod hun til samtalen den [dato i foråret] 2016 oplyste, at [A] boede i nabobygningen i Yerevan. Derudover har Flygtningenævnet også lagt vægt på, at ansøgeren, hendes forældre og hendes søster har forklaret indbyrdes divergerende om blomsterne, og om hvem der var hjemme, da de blev opsøgt på deres bopæl. Ansøgerens far har til samtalen med Udlændingestyrelsen den [dato i foråret] 2016 oplyst, at det var hans ven, [A], som oplyste familien om blomsterne, mens familien opholdt sig i Belgien. Ansøgerens søster, […], har til samtalen med Udlændingestyrelsen den [dato i foråret] 2016 forklaret, at det var deres nabo, [B], som havde fortalt dem om blomsterne, og at de fik denne oplysning efter ankomsten til Danmark. Ansøgeren har til samtalen med Udlændingestyrelsen den [dato i foråret] 2016 forklaret, at hun ikke ved, om familien på deres bopæl er blevet opsøgt, idet hun ikke var hjemme og ikke har hørt noget. Ansøgerens far har til samtalerne med Udlændingestyrelsen den [dato i foråret] 2016 og [dato i foråret] 2016 oplyst, at både han, ansøgerens mor, ansøgeren og hendes søster var hjemme, da de blev opsøgt på bopælen to gange [primo] 2012. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke at kunne lægge nogen dele af ansøgerens forklaring om hændelserne i Armenien til grund og dermed, at ansøgeren ikke ved en tilbagevenden til Armenien risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet kan endvidere henvise til nævnets be-grundelser i hendes forældre og hendes søsters afgørelser.” Arme/2017/10/DH
