Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Armenien. Indrejst i 2014.
Ansøgeren er etnisk armenier og kristen fra Yerevan, Armenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Armenien frygter at blive forfulgt af den nationale sikkerhedstjeneste. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til sine sønners, [G1’s] og [G2’s], konflikt med de armenske myndigheder, der opstod i forbindelse med, at [G1] i [vinteren] 2007 filmede et interview med tre politikere som led i sit arbejde for tv-kanalen [A]. Politikerne sympatiserede med bevægelsen HHSH og var i besiddelse af meget belastende oplysninger om præsidenten. [G1] blev umiddelbart efter optagelsen indkaldt til et møde med HHSH, hvor han blev slået og anklaget for at have lækket oplysninger til efterretningstjenesten. I [vinteren] 2007 blev [G1’s] arbejdsplads ransaget af efterretningstjenesten. [G1] blev dagen efter tilbageholdt og afhørt af efterretningstjenesten, der ønskede optagelserne af interviewet udleveret. [G1] var tilbageholdt i flere timer og blev udsat for fysiske overgreb. [G1] aftjente derefter værnepligt frem til [sommeren] 2008, hvor han ikke blev opsøgt af efterretningstjenesten. To dage efter [G1’s] hjemkomst fra militæret blev [G2] og [G1] opsøgt af efterretningstjenesten, der tilbageholdt [G1] i fire timer. I [sommeren] 2008 blev [G2] og [G1] på ny opsøgt af efterretningstjenesten og tilbageholdt i omkring to timer, hvor de blev afhørt om optagelserne og udsat for fysiske overgreb. De blev løsladt på betingelse af, at [G1] senere afleverede optagelserne. [G2] og [G1] flyttede derefter til [N], og ansøgeren og dennes moder flyttede tillige til byen, hvor de alle fire boede frem til [sommeren] 2014. Familien blev i [sommeren] 2014 opsøgt af efterretningstjenesten i [N] og tilbageholdt og afhørt om optagelserne. Ansøgeren og dennes moder var tilbageholdt i tre timer, hvorimod [G2] og [G1] var tilbageholdt i ti dage. [G2] og [G1] blev løsladt efter at have underskrevet en erklæring om ikke at udrejse. [G1] blev to dage senere tilbageholdt i en periode på 15 dage. Familien flyttede herefter til [NA] i Jerevan, hvor de boede fra [sommeren] 2014 indtil deres udrejse fra Armenien i [efteråret] 2014. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerne [G1’s] og [G2’s] forklaringer om asylmotivet til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at disse ansøgeres oplysninger i asylansøgningsskemaerne [fra efteråret] 2014 og senere til oplysnings- og motivsamtalerne [fra foråret] 2015 om identitet, nationalitet og asylmotiv har været bevidst urigtige, og at disse ansøgere – først efter at være foreholdt, at deres navne og statsborgerskab ifølge visumoplysninger mv. er et andet end af dem oprindeligt angivet – har afgivet en ny og helt anden forklaring vedrørende asylmotivet. Disse ansøgeres forklaringer om, at de i asylansøgningsskemaerne og til oplysnings- og motivsamtalerne blot oplyste, hvad agenten havde forslået dem, findes ikke afgørende at afsvække betydningen af de urigtige oplysninger. Nævnet finder det endvidere utroværdigt, at myndighederne igennem en periode på omkring syv år angiveligt skulle have forfulgt ansøgerne [G1] og [G2] med så stor intensitet på trods af den omstændighed, at en række andre personer end ansøgerne efter forklaringerne måtte have været i besiddelse af de oplysninger, der belastede præsidenten. Det findes herunder utroværdigt, at de efterstræbte oplysninger ikke er kommet til offentlighedens kendskab på anden vis. Nævnet finder det tillige utroværdigt, at [G2] i 2010 og 2011 og [G1] i 2013 løb den betydelige risiko at få udstedt nye pas i betragtning af, at ansøgerne i perioden fra 2008 til udrejsen i 2014 levede ”under jorden” i skjul for myndighederne. Ansøgernes forklaringer om, at en veninde til deres moder på deres vegne søgte om og underskrev ansøgningerne kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Arme/2016/8/LOD
