Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Armenien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk armenier og ateist fra Jerevan, Armenien. Ansøgeren har ikke været med-lem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Armenien frygter for-følgelse som følge af sin homoseksualitet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i Arme-nien arbejdede som kunstmaler, og at han i denne forbindelse benyttede en mandlig model ved navn […]. Omkring tre år inden ansøgerens udrejse indledte han et forhold til [den mandlige model]. På en for ansøgeren ukendt dato for omkring tre år siden, blev ansøgeren og [den mandlige model] overfaldet af fire til fem for ansøgeren ukendte personer. Ansøgeren kontaktede efterfølgende politiet, som oplyste, at de ville undersøge sagen, men der skete ikke videre. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at han frygter befolkningen og myndighederne i Armenien som følge af hans virke som kunstmaler. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han for omkring to år siden udstillede et maleri på en udstilling i Jerevan. På udstillingens første dag blev ansøgeren interviewet af en journalist. Dagen efter interviewet var ansøgerens maleri forsvundet fra udstillingen. Ansøgeren kontaktede politiet, som sagde, at de ville undersøge sagen. En eller to måneder senere blev ansøgeren på sin bopæl opsøgt af myndighederne, som ransagede bopælen. Da myndighederne ikke fandt noget, forlod de bopælen. Omkring en måned senere blev ansøgeren på ny opsøgt af myndighederne, som ønskede at hverve ansøgeren til militæret. I forbindelse med et toiletbesøg lykkedes det ansøgeren at flygte. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Armenien frygter en myndighedsperson, som er i familie med [A], som er ansøgerens bekendt i Danmark. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han via Skype lærte den pågældende bekendt, som er kunstmaler og bosiddende i Danmark, at kende. [A] er i familie med den nævnte myndighedsperson i Armenien, som også var den person, som hjalp ansøgeren med at skabe kontakt til en agent. [A] betalte for ansøgerens udrejse. Da ansøgeren kom til Danmark, fandt han ud af, at [A] ikke var kunstmaler. [A] ville have ansøgeren til at male 40 kunstværker, som [A] ville signere, hvorved ansøgeren kunne afskrive sin gæld for udrejsen. [A] har efterfølgende truet ansøgeren til at male flere malerier, ligesom der har været en kunstudstilling i [A’s] navn med ansøgerens malerier. Efter ansøgeren stak af fra [A], har [A] opsøgt ansøgeren på asylcentret, ligesom ansøgeren har modtaget meddelelser fra myndig-hedspersonen i Armenien på Facebook. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens forklaringer har været præget af divergenser med hensyn til tidspunkter og antal for de påberåbte begivenheder. Nævnet finder imidlertid ikke, at de af ansøgeren påberåbte asylmotiver har en sådan karakter og intensitet, at de kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgeren som homoseksuel ikke kan anses for at være særlig profileret og, at forholdene for homoseksuelle i Armenien ikke generelt kan begrunde asyl. Ansøgerens påberåbte konflikt med myndighederne, på baggrund af sit kunstneriske virke, ligger langt tilbage i tid i forhold til hans udrejse og må endvidere anses for at være af en sådan karakter, at denne heller ikke kan begrunde asyl, på bagrund af sit kunstneriske virke. Ansøgerens påberåbte asylmotiv i forhold til [A’s] slægtning i Armenien må anses for alene at bero på ansøgerens egen formodning. Nævnet lægger herved vægt på, at den beskrevne mailkorrespondance efter sit indhold ikke fremtræder som trusler. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Arme/2016/35/EMU
