Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Armenien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk armenier og kristen fra Yerevan, Armenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Armenien frygter at blive tortureret eller slået ihjel af kriminelle personer, som tror, at han har anmeldt dem til politiet og til sin leder. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han arbejdede som afdelingschef for virksomheden [A], som finansierede smykkevirksomhed ved pantsætning. I [sommeren] 2014 fandt ansøgeren ud af, at hans medarbejder, [B], havde fået indleveret falske guldsmykker. Ansøgeren gav kunderne en frist på ti dage til at betale pengene tilbage. [B] kontaktede nogle kriminelle personer med henblik på at fremskynde tilbagebetalingen. Disse kriminelle personer rettede efterfølgende henvendelse til ansøgeren og oplyste ham om, at han ikke måtte gå til politiet eller til ledelsen, da de ville tage sig af forholdet. I [slutningen af] 2014 foretog virksomheden en intern kontrol, hvorved det blev opdaget, at nogle af guldsmykkerne i ansøgerens afdeling var falske. Ansøgeren blev indkaldt til en samtale med direktøren. De kunder, der havde indleveret smykkerne, blev politianmeldt. I [sommeren] 2015 blev ansøgeren på ny opsøgt af de kriminelle personer, som beskyldte ham for at have anmeldt forholdet, og derfor krævede, at han inden ti dage skaffede de penge, som kunderne skyldte, ellers ville han blive slået ihjel. Ansøgeren valgte herefter at forlade sit hjemland. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet har herved helt overordnet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring savner logik. Nævnet finder det således påfaldende, at ansøgeren, der som den eneste ikke har begået nogen fejl eller udvist anden adfærd, der har kunnet bebrejdes ham, får problemer i anledning af, at der er foretaget svig overfor ansøgerens arbejdsgiver, og at den person, som har modtaget det falske guld, ikke har været udsat for trusler. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om den medarbejder, der modtog det falske guld, idet han først under samtalen med den beskikkede advokat og derefter under nævnsbehandlingen fremkom med oplysning om, at medarbejderens faders krigskammerat nu [havde en højerestående stilling ved regeringen] og havde brugt sin indflydelse til at forhindre, at der skete anmeldelse til politiet. Nævnet finder, at denne oplysning – udover at være udbyggende – må anses for at være fremkommet for at give ansøgerens forklaring et mere sandsynligt præg. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens familie fortsat opholder sig i Armenien, uden at de efter det oplyste har været udsat for nogen overlast. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det må anses for påfaldende, at ansøgeren ikke har søgt oplyst, om svigsforholdet er bragt til ophør. Nævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv og dermed sandsynliggjort at han ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Arme/2016/34/ mvln
