Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Armenien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Under Udlændingestyrelsens behandling af sagen har ansøgeren oplyst at være russisk statsborger. Til advokaten og under Flygtningenævnets behandling har ansøgeren imidlertid ændret forklaring og oplyst, at den tidligere forklaring, herunder om hendes nationalitet og asylmotiv var opdigtet. Ansøgeren har oplyst, at hun er kristen, og at hun ikke har været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har oprindeligt angivet et asylmotiv gående ud på, at hendes søn, der er den mandlige ansøger, havde været vidne til et drab, hvorfor familien nu blev efterstræbt. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at familien ved en tilbagevenden til Armenien frygter at blive dræbt af de personer, der dræbte ansøgerens ægtefælle. Ægtefællen arbejdede på en gård i Rusland, der tilhørte en magtfuld armensk general, som også gjorde mange forretninger i både Armenien og de omkringliggende lande. Ægtefællen lånte nogle af arbejdsgiverens penge ud til en person, som tre dage senere omkom i en bilulykke. Ægtefællen kunne ikke få enken til låntageren til at betale pengene, og arbejdsgiveren krævede, at ægtefællen selv skulle skaffe pengene. Det kunne han imidlertid ikke, og [i foråret] 2013 kom arbejdsgiveren med sine livvagter og overfaldt ægtefællen, ligesom sønnen blev truet. De fik samtidig en frist [på otte dage] til at betale gælden. Tidligt om morgenen [otte dage senere] kom ægtefællens arbejdsgivers livvagter til ansøgernes hjem, hvor de overfaldt ægtefællen. En nabo kom og stoppede overfaldet, hvorefter sønnen fik fat i en bil og kørte sin far til hospitalet. På vejen derhen døde faren. På hospitalet kom en person […] og fire andre, og da retsmedicineren kom, udfyldte [personen] papirerne, så det fremstod som om, faren var død en naturlig død, hvilket sønnen følte sig tvunget til at skrive under på. Nogle dage efter ægtefællens begravelse blev sønnen hentet af nogle personer med tilknytning til ægtefællen og sønnens arbejdsgiver, og han blev herefter truet til at tage tilbage til landbruget, hvor ægtefællen havde arbejdet, og tvunget til at arbejde under slavelignende forhold i omkring fire måneder, hvorefter han formåede at undslippe. Familien opholdt sig herefter i omkring et år i skjul i Armenien i et hus, før de endelig udrejste af Armenien. Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at ansøgeren under asylsagsbehandlingen har opgivet forskellige oplysninger om, hvor hun kommer fra og om hendes navn. Det fremgår endvidere, at hun har opgivet forskellige asylmotiver, hvoraf hun har frafaldet det første. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylansøger at sandsynliggøre den identitet og det asylmotiv, hun påberåber sig. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende og usammenhængende forklaringer om, hvor hun kommer fra og, hvad hun hedder. Ansøgeren har således først forklaret, at hun kommer fra Rusland og har nogle et bestemt navn, mens hun efter at have tilbagekaldt et frafald af sin ansøgning om asyl, har forklaret, at hendes navn er et helt andet, ligesom hun har påberåbt sig at være fra Armenien. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren ikke selv har afgivet forklaring, men at hun har henvist til sin søn og svigerdatters skiftende asylmotiver, og at Flygtningenævnet ikke har lagt sønnen og svigerdatterens forklaringer til grund. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har et modsætningsforhold til [ægtefællens arbejdsgiver]. Det ændrer ikke ved denne afgørelse, at ansøgeren har fremlagt en dødsattest og et militærkort. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder herefter ikke anledning til at hjemvise sagen. Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen under sagen har spurgt ind til ansøgerens konflikter i Armenien. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” arme/2016/31/ADP
