Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Armenien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Under Udlændingestyrelsens behandling af sagen har ansøgerne oplyst at være russiske statsborgere. Til advokaten og under Flygtningenævnets behandling har ansøgerne imidlertid ændret forklaring og oplyst, at den tidligere forklaring, herunder om deres nationalitet og asylmotiv var opdigtet. Ansøgerne har oplyst, at de er kristne, og at de ikke har været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har oprindeligt angivet et asylmotiv gående ud på, at den mandlige ansøger havde været vidne til et drab, hvorfor familien nu blev efterstræbt. Ansøgerne har som nyt asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Armenien frygter at blive dræbt af de personer, der dræbte den mandlige ansøgers far. Faren arbejdede på en gård i Rusland, der tilhørte en magtfuld armensk general, som også gjorde mange forretninger i både Armenien og de omkringliggende lande. Faren lånte nogle af arbejdsgiverens penge ud til en person, som tre dage senere omkom i en bilulykke. Faren kunne ikke få enken til låntageren til at betale pengene, og arbejdsgiveren krævede, at faren selv skulle skaffe pengene. Det kunne han imidlertid ikke, og [i foråret] 2013 kom arbejdsgiveren med sine livvagter og overfaldt faren, ligesom den mandlige ansøger blev truet. De fik samtidig en frist [på otte dage] til at betale gælden. Tidligt om morgenen [otte dage senere] kom farens arbejdsgivers livvagter til ansøgernes hjem, hvor de overfaldt faren. En nabo kom og stoppede overfaldet, hvorefter den mandlige ansøger fik fat i en bil og kørte faren til hospitalet. På vejen derhen døde faren. På hospitalet kom en person […] og fire andre, og da retsmedicineren kom, udfyldte [personen] papirerne, så det fremstod som om, faren var død en naturlig død, hvilket den mandlige ansøger følte sig tvunget til at skrive under på. Nogle dage efter faderens begravelse blev den mandlige ansøger hentet af nogle personer med tilknytning til faren og hans egen arbejdsgiver, og han blev herefter truet til at tage tilbage til landbruget, hvor faren havde arbejdet, og tvunget til at arbejde under slavelignende forhold i omkring fire måneder, hvorefter han formåede at undslippe. Han opholdt sig herefter i omkring et år i skjul i Armenien i et hus, hvortil han også fik bragt ægtefællen og resten af familien, før de endelig udrejste af Armenien. Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at ansøgerne under asylsagsbehandlingen har opgivet forskellige oplysninger om, hvor de kommer fra, herunder om deres fødested og navne. Det fremgår endvidere, at de har opgivet forskellige asylmotiver, hvoraf de har frafaldet det første. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylansøger at sandsynliggøre den identitet og det asylmotiv, han påberåber sig. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort deres identitet. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerne har afgivet divergerende og usammenhængende forklaringer om, hvor de kommer fra, hvad de hedder og hvor de er født. Ansøgerne har således først forklaret, at de kommer fra Rusland og har nogle bestemte navne, mens de efter at have tilbagekaldt et frafald af deres ansøgninger om asyl, har forklaret, at deres navne er nogle helt andre, ligesom de har påberåbt sig at være armenske statsborgere, stammende fra Armenien. Dertil kommer, at ansøgerne indledningsvist oplyste de danske myndigheder om, at de kunne og ville fremskaffe deres pas til dokumentation af deres identitet, hvilket de ikke har gjort. Ansøgerne er i den forbindelse senest på et møde hos deres advokat [i sommeren] 2016 blevet mindet om at fremsende deres pas, som angiveligt ligger hos den kvindelige ansøgers mor. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort deres asylmotiv. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende og usammenhængende om deres asylmotiv. Ansøgerne har således først afgivet en forklaring om et asylmotiv, som de siden har frafaldet og oplyst er forkert, mens de efterfølgende har påberåbt sig et helt andet asylmotiv. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet ikke finder, at ansøgerne har afgivet en troværdig forklaring om, hvorfor de oplyste falske identiteter og et opdigtet asylmotiv, da de søgte om asyl [ultimo] 2014. Flygtningenævnet finder således, at det svækker ansøgernes generelle troværdighed, at de tidligere har konstrueret en usand forklaring i forbindelse med asylsagen. Nævnet finder dertil, at ansøgernes forklaring om det nye asylmotiv forekommer usammenhængende og divergerende. Den mandlige ansøgers forklaring om, hvorledes der blev lånt penge ud uden nogen form for sikkerhed og forklaringen om den manglende inddrivelse af gælden, forekommer usammenhængende. Der er herved lagt vægt på, at det forekommer mindre sandsynligt, at en virksomhed, der handlede med tonsvis af korn, og som ofte købte gårdejernes høst på forhånd ikke havde en procedure for udlån og forudbetalinger eller for inddrivelse af gæld. Dertil kommer, at den mandlige og den kvindelige ansøger har afgivet divergerende forklaringer om centrale dele af asylmotivet, herunder om hvorvidt den mandlige ansøger gik på arbejde i perioden [i foråret 2013], og om hvorvidt grænsen til Georgien var lukket, så de måtte vente hele natten, eller om der blot var et par timers kø. Endelig understøtter ansøgernes forklaring om, at de skulle have boet et år 45 km. fra deres bopæl ikke deres forklaring om, at de har et asylbegrundende motiv. Ansøgernes forklaring om selve den centrale del af asylmotivet er endvidere præget af en meget lille detaljeringsgrad, og forklaringen fremstår alt i alt utroværdig. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgerne har et modsætningsforhold til [arbejdsgiveren]. Det ændrer ikke ved denne afgørelse, at ansøgerne har fremlagt en dødsattest og et militærkort. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgerne findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder herefter ikke anledning til at hjemvise sagen. Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen har spurgt ind til ansøgerens konflikter i Armenien. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” arme/2016/30/ADP
