Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt 2 børn fra Armenien. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske armenere og kristne af trosretning fra Armenien. Den mandlige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den kvindelige ansøger har været medlem af partiet Zharangutyun fra [slutningen af] 2012 til [starten af] 2013, hvor hun gik under jorden. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Armenien frygter at blive slået ihjel af parlamentsmedlemmet [A] eller af folk på [A’s] ordre, fordi han tror, at hun har beviser for, at han er medskyldig i drab. Den kvindelige ansøger frygter endvidere at blive slået ihjel af regeringen i Armenien, da den ikke bryder sig om, at borgerne i udlandet fortæller om forholdene i landet. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hun i forbindelse med præsidentvalget [i starten af] 2013, som journalist, blev sendt til et valgsted i byen [E] for at dække valget. Ansøgeren observerede personer, der begik valgsvindel. Den kvindelige ansøger forfulgte, sammen med sin journalistven, [B], personerne, som ansøgeren så sammen med [A]. Ansøgeren hørte, at [A] gav ordre til, at [B] skulle dræbes. Personerne overfaldt herefter [B], hvorefter ansøgeren løb fra stedet. Den kvindelige ansøger havde filmet alt, hvad der var sket. Senere fandt hun ud af fra politiet, at [B] var død. Den kvindelige ansøger har videre forklaret, at hun og ægtefællen blev afhørt af politiet og gav oplysninger om videooptagelsen af valgsvindel og overfaldet på [B]. Ansøgeren blev kort tid herefter bortført af fire ukendte mænd og presset til at oplyse, hvor videooptagelsen befandt sig. Ansøgerens ægtefælle blev udsat for vold og indlagt på hospitalet. Den kvindelige ansøger og hendes ægtefælle tog herefter ophold andet steds i Armenien i omkring et halvt år frem til udrejsen af Armenien i [sommeren] 2013. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Armenien frygter at blive slået ihjel, idet hans ægtefælle kan dokumentere, at et parlamentsmedlem [A], også kaldet [S], har beordret ægtefællens kollega, [B], dræbt [i starten af] 2013. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at der blev holdt præsidentvalg i Armenien [i starten af] 2013, og at ansøgerens ægtefælle og hendes kollega, [B], på valgaftenen optog video af personer, der begik valgsvindel, og at disse personer stod i ledtog med [S], der senere samme aften gav ordre til at dræbe ansøgerens ægtefælles kollega. Den mandlige ansøger har videre forklaret, at ansøgeren og hans ægtefælle blev afhørt af politiet og gav oplysninger om videooptagelsen af valgsvindel og overfaldet på ansøgerens ægtefælles kollega, og at ansøgerens ægtefælle kort efter blev bortført af fire ukendte mænd og presset til at oplyse, hvor videooptagelsen befandt sig. Den mandlige ansøger blev udsat for vold og blev indlagt på hospitalet. Den mandlige ansøger beordrede herefter sin far til at destruere videooptagelsen, som befandt sig på ansøgernes bopæl. Den mandlige ansøger og hans ægtefælle tog herefter ophold andet steds i Armenien i omkring et halvt år frem til udrejsen af Armenien i [sommeren] 2013. Ansøgeren har efter samtalen med Udlændingestyrelsen anmodet sin fader om at indhente oplysninger om [B] og [B’s] død. Efter at ansøgerens fader har sendt disse oplysninger er faderen pludseligt død. Ansøgerene mener, at den mandlige ansøgers far er blevet dræbt på grund af sagen. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerene, da de indrejste i Danmark [i sommeren] 2013 oplyste, at de var flygtet fra Georgien, at den kvindelige ansøger var georgisk statsborger, og at den mandlige ansøger var iransk statsborger. Ansøgerene har under asylsagsbehandlingen afgivet samstemmende detaljerede forklaringer om deres forhold i Georgien. Ansøgerens asylmotiv i forhold til Georginen blev forkastet af Udlændingestyrelsen, og afgørelsen blev stadfæstet af Flygtningenævnet [i foråret] 2014. Ansøgerens daværende advokat anmodede [senere i foråret] 2014 om genoptagelse, da ansøgerne havde tilvejebragt nye oplysninger om deres asylmotiv. Det var således først, da Rigspolitiet i [foråret] 2015 havde indhentet oplysninger fra Interpol, der afdækkede den mandlige ansøgers identitet og armenske statsborgerskab, at ansøgerne erkendte over for de danske myndigheder, at de begge er armenske statsborgere. Ansøgerne har samtidig angivet, at de vil risikere forfølgelse, såfremt de skal vende tilbage til Armenien og har anmodet om, at deres sag bliver behandlet i forhold til Armenien. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet ikke finder, at ansøgerne har angivet troværdige grunde, der kan forklare, hvorfor de oplyste falske identiteter og et opdigtet asylmotiv, da de søgte asyl i 2013. Flygtningenævnet finder således, at det svækker ansøgernes generelle troværdighed, at de tidligere sammen har konstrueret en usand forklaring i forbindelse med asylsagen. Ansøgernes asylmotiv i forhold til Armenien vedrører i det hele den kvindelige ansøgers arbejde som journalist i forbindelse med det armenske valg [i starten af] 2013. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om dette asylmotiv til grund, idet forklaringerne fremstår utroværdige, usandsynlige og konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved lagt vægt på, at nævnet finder det utroværdigt, at den kvindelige ansøger, der har forklaret, at hun er til stede både som journalist, men også som politisk aktiv, ikke gjort valgobservatørerne opmærksomme på, at stemmeurnerne bliver fjernet fra valgstedet. Nævnet har videre lagt vægt på, at den kvindelige ansøger har afgivet divergerende forklaringer om antallet af mænd, der [i slutningen af vinteren] 2013 var til stede i kælderen, ligesom nævnet finder, at den kvindelige ansøgers forklaring om sin frigivelse forekommer stærkt usandsynlig og dermed utroværdig. Begge ansøgere har forklaret, at de er flygtet på grund af frygt for forfølgelse fra den politiske fløj, der vandt valget i [starten af] 2013 og dermed også de armenske myndigheder. Flygtningenævnet finder derfor, at det på afgørende måde afsvækker ansøgernes forklaring, at de under nævnsmødet har forklaret, at det indgik i deres beslutning om at udrejse af Armenien under anvendelse af deres egne pas, at de ikke var officielt eftersøgt. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgerne skulle have en konflikt med myndighederne eller med enkelte magtfulde parlamentarikere. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgerne var forfulgt ved udrejsen, eller at de ved en tilbagevenden til Armenien risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” arme/2016/28/SLH
