Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Armenien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk armener og kristen fra Jerevan, Armenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Armenien frygter at han vil blive fængslet på livstid, erklæret for landsforræder, behandlet rigtig dårligt eller at han vil blive slået ihjel af militærpolitiet eller myndighederne, da han deserterede fra militæret. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han startede sin to-årige værnepligt i Armenien i [foråret] 2013. Efter tre-fire måneder i militæret blev ansøgeren slået af en officer, som sendte ham i hauptvacht i tre dage, der er en slags militærfængsel. Ansøgeren afviste at følge officerens ordre om at rense toiletter, fordi det ikke var en af ansøgerens normale opgaver. Ansøgeren blev herefter udstationeret på en grænsepost ved grænsen mellem Armenien og Aserbajdsjan efter seks måneder i militæret. Ansøgeren blev beordret til at skyde, såfremt nogen kom for tæt på grænsen på Aserbajdsjans side. Han fortalte majoren, at han ikke kunne dræbe nogen, hvorefter han blev slået og sat i hauptvacht af majoren. Ansøgeren fik efterfølgende flere gange opgaven at bevogte grænsen, og hver gang protesterede han, hvorfor han nogle gange blev slået af majoren og andre gange blev sat i hauptvacht. Under nogle vagter skød ansøgeren med vilje høje advarselsskud mod personer som kom for tæt på grænsen på Aserbajdsjans side. De andre soldater blev sure og fortalte det videre til majoren. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv yderligere oplyst, at majoren [i foråret] 2015 sendte ansøgeren ud med en opklaringsgruppe, der skulle indsamle oplysninger og slå folk ihjel ved grænsen på fjendes side. Majoren truede ansøgeren med, at han ville blive dræbt, hvis han ikke kunne slå andre ihjel. Ansøgeren har flere gange af officererne fået fortalt, at fjenden har slået soldater ihjel, selvom soldaterne i virkeligheden havde begået selvmord eller var blevet dræbt af officererne. På vej af sted med opklaringsgruppen deserterede ansøgeren og smed sit våben. I 40 minutter løb han igennem et øde område, hvorefter han nåede en vej. Han så en taxa, der standsede. Han ankom til sin fars bopæl efter seks-syv timers kørsel, hvorefter han flygtede fra Armenien. Personer fra politiet har efterfølgende opsøgt ansøgerens far og spurgt efter ansøgeren. Ansøgeren har forklaret upræcist og divergerende om, hvilken rang han havde i militæret. Ansøgeren har endvidere forklaret upræcist om flugten fra militærpatruljen, herunder om tidspunktet herfor. Ansøgeren har til asylskemaet afgivet en anden forklaring om flugten og tidspunkterne herfor end under samtalerne med Udlændingestyrelsen og forklaringen i Flygtningenævnet. Endvidere fremstår det påfaldende, at den kæde af begivenheder, som ansøgeren har påberåbt sig i forbindelse med sin desertering, netop skulle indtræde som forklaret af ham. Ansøgeren mødte tilfældigt en taxa nær grænsen, hvor der er spændinger mellem Armenien og Aserbajdsjan, og ansøgeren var alene, uden penge og iført militæruniform. Dernæst formåede ansøgeren chaufføren til at transportere sig seks-syv timer til mormorens bopæl, ligesom ansøgeren fik lov til at låne chaufførens telefon for at kunne ringe til sin far. Der må herved også lægges vægt på det noget usædvanlige tidspunkt på døgnet. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til på troværdig vis at kunne underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet hans forklaring herom. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at ansøgeren ved en tilbagevenden til Armenien risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” arme/2016/27/DTO
