Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Armenien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk armenier og kristen fra Jerevan, Armenien. Ansøgeren har været politisk aktiv siden 1999. Ansøgerens aktiviteter bestod i at deltage i demonstrationer, uddele løbesedler og køre folk til forsamlingssteder. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i [vinteren] 2013 offentligt skændtes med en politiker ved navn […], som truede med at nakke ansøgeren. Umiddelbart efter truslen fra [politikeren] blev ansøgeren tilbageholdt af politiet, som beskyldte ansøgeren for at opildne til uro. To-tre dage efter tilbageholdelsen blev ansøgeren indkaldt til møde hos politiet, hvor han blev udspurgt om sine politiske aktiviteter. I foråret 2013 blev ansøgeren efter sin egen opfattelse forsøgt kørt ned, da han var på hjem til sit hus. Han troede først, at der var tale om et uheld, men efter at hans bror blev beskudt, mistænkte ansøgeren handlingen for at være forsætlig. [Foråret] 2013 blev ansøgerens bror skudt, mens han var ved at parkere ansøgerens bil. Ansøgeren kørte sin bror på hospitalet. På hospitalet mødte ansøgeren politiet, der bad ham tage med på politistationen og afgive forklaring. På politistationen blev han anklaget for selv at have skudt sin bror. Ansøgeren blev under afhøringerne slået bevidstløs og udsat for overgreb af flere politibetjente. Ansøgeren blev de efterfølgende måneder adskillige gange kontaktet personligt og telefonisk af politiet i forbindelse med efterforskningen af nedskydningen af hans bror. Han opsøgte endvidere selv politiet for at få en forklaring på, hvorfor de ikke efterforskede hændelsen. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han to gange i vinteren 2013/2014 har klaget til Forsvarsministeriet over, at hans søn skulle aftjene værnepligt i […]. I forbindelse med indgivelsen af den sidste klage blev ansøgeren truet. I foråret 2014 var ansøgerens søn involveret i en episode, der medførte, at han af en armensk byret blev idømt 4 måneders ubetinget fængsel for vold mod en anden værnepligtig. I ankeinstansen blev dommen i efteråret 2014 ændret til to års betinget fængsel. Ansøgeren deltog i efteråret 2014 i en demonstration i det centrale Jerevan. Han delte løbesedler ud. Ansøgeren blev i den forbindelse sammen med andre demonstranter tilbageholdt af politiet, der slog dem. Nogle dage efter deltog ansøgeren i endnu en demonstration, hvor han sammen med andre demonstranter blev tilbageholdt af politiet, og hvor de igen blev slået af politiet. Ved begge lejligheder blev han af politiet sigtet for at opildne til uro og for ikke at samarbejde med politiet. Politiet tog endvidere ansøgerens pas. Flygtningenævnet kan i det væsentligste ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Den del af ansøgerens forklaring, der relaterer sig til, at han har været politisk aktiv som modstander af styret og i den anledning har deltaget i demonstrationer, kan nævnet lægge til grund. Endvidere kan nævnet lægge til grund, at han i den anledning har været til afhøring hos politiet og er blevet beskyldt for blandt andet at hindre valgkommissionens arbejde og nægte at afgive forklaring. Nævnet finder endvidere ikke, at det kan afvises, at ansøgeren i forbindelse med en demonstration i februar 2013 havde et verbalt sammenstød med [politikeren]. Nævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at de begivenheder, som han efterfølgende hævder at have været udsat for kan sættes i forbindelse med dette sammenstød. Nævnet finder, at ansøgeren har forklaret upræcist om hændelsesforløbene, herunder antallet af overgrebene og tidsforløbet mellem disse. Nævnet finder endvidere, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at forsøget på at køre ham ned, drabsforsøget på ansøgerens bror og hans søns udstationering skyldes hans politiske engagement og hans skænderi med [politikeren]. Nævnet bemærker, at ansøgeren tidligere har forklaret og gentaget under nævnsmødet, at hans søn selv ønskede at blive udstationeret i […]. Endelig har nævnet lagt vægt på, at der forløb mere end et år efter skudepisoden, inden ansøgeren med sin familie valgte at udrejse, ligesom nævnet har lagt vægt på ansøgerens forklaring om, at han efter at have været udsat for overgreb fra politiets side selv valgte at henvende sig til politiet for at høre om politiets opklaringsarbejde i forbindelse med den påberåbte skudepisode. Flygtningenævnet finder på den baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Arme/2016/22/THJ
