Nævnet meddelte i januar 2016 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Armenien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk armenier og kristen af trosretning fra [landsby], Armenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Armenien frygter at blive idømt livsvarigt fængsel eller at blive henrettet, fordi han deserterede fra militæret. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af slægtninge til en soldat ved navn [A], som han under en vagttjeneste kom i slagsmål med, og som han formoder blev dræbt, da [A’s] gevær gik af. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at han [i foråret] 2014 påbegyndte aftjening af sin militærtjeneste. Lige fra starten, blev han og de andre nye soldater bedt af en ældre soldat ved navn [A] om at udføre [A’s] og hans gruppes arbejdsopgaver. De blev også bedt om at betale penge for at få toiletterne gjort rent, selvom han senere blev klar over, at denne opgave blev udført af folk udefra. Ansøgeren nægtede allerede fra første dag, som den eneste af de nye soldater, at udføre de opgaver, som han blev pålagt af [A] og hans gruppe. Dette medførte, at ansøgeren blev groft chikaneret både dag og nat. De pågældende spyttede i hans mad således, at han ikke fik noget at spise, og om natten tissede de på ham, hvorfor han blev forhindret i at sove. Endvidere blev han omkring 25 gange opsøgt af [A] og hans gruppe og udsat for vold i form af tæsk på kroppen. Ansøgeren opsøgte to gange sin kommandant og fortalte ham om overgrebene. Kommandanten sagde, at han ville gøre noget ved det, men han gjorde ikke noget. En officer advarede ansøgeren imod at sætte sig op imod [A] og hans gruppe og anbefalede ham at udføre de opgaver, som de gav ham. Officeren begrundede dette med, at [A] havde tilknytning til Manvel-familien, der er en meget indflydelsesrig familie i Armenien og hvis overhoved er general Manvel Grigoryan. [en dag i sommeren] 2014 skulle ansøgeren og [A] holde vagt sammen. Den første vagt varede fra kl. 18 til kl. 20 og forløb uden problemer. Den anden vagt var planlagt til at vare fra kl. 24 til kl. 02. Da de startede deres vagt kl. 24, sagde [A] til ansøgeren, at han ville gå over og sove, og at ansøgeren skulle vække ham, hvis han hørte noget. Ansøgeren nægtede at gøre det og forlangte, at [A] blev på sin vagt. Begge var bevæbnede med AK-74 geværer. Umiddelbart efter slog [A] ansøgeren i nakken med geværets kolbe, og ansøgeren faldt ned på jorden. Ansøgeren hørte [A] lade geværet. Ansøgeren drejede sig, men lå stadig ned. [A] pegede på ansøgeren med geværet. Ansøgeren tog fat i geværløbet og prøvede at dreje det væk fra sig, idet han samtidig hev sig op. Under tumulten, hvor de begge hev i geværet, gik geværet af. Det var ikke ansøgeren, der trykkede på aftrækkeren. Ansøgeren så [A] falde til jorden, han ved ikke, om [A] var død. Ansøgeren havde hele tiden haft sin AK-74 over skulderen. Umiddelbart efter flygtede ansøgeren fra stedet, og løb hen til en kirkegård, der lå omkring et par kilometer væk. Under flugten smed han sit gevær fra sig. Han gemte sig på kirkegården, han vil tro, at klokken var omkring 00.30, men har svært ved at angive et helt præcist tidspunkt. Han ringede til sin ven [B], der var den eneste, der havde kendskab til de overgreb, som ansøgeren havde været udsat for på kasernen, idet [B] havde besøgt ham på kasernen. [B] boede i en nærliggende by, hvis navn ansøgeren ikke husker. Han kom efter ret kort tid sammen med sin fader [C] og hentede ansøgeren. De kørte ansøgeren til et ufærdigt hus tilhørende [C] i Ararat. [C] sagde til ansøgeren, at han var nødt til at underrette sin familie. Det var [C], der ringede til familien næste dag. Tidligt om morgenen omkring kl. 7 den [følgende dag] blev ansøgerens familie opsøgt af seks ukendte mænd, som ansøgeren formoder tilhører en gruppe, der hedder Manvelakan. De seks ukendte mænd spurgte efter ansøgeren. De udsatte ansøgerens fader for grov vold. Også hans moder og søster blev udsat for vold, ligesom der blev talt meget nedværdigende til dem. Overfaldsmændene tog familiens papirer. Ansøgerens fader blev efterfølgende indlagt på hospitalet. Den samme dag, kl. 22 om aftenen hentede [C] ansøgerens moder og søster, og kørte dem til Ararat, hvor ansøgeren ventede på dem. [Få dage senere] flygtede ansøgerens fader fra hospitalet. [C] ventede på ansøgerens fader udenfor hospitalet, og kørte ham til Ararat, hvor ansøgeren og resten af familien befandt sig. Hele familien opholdt sig i omkring en måned i [en anden landsby], hvorfra de […] udrejste af Armenien. I den måned, hvor ansøgeren og hans familie boede i Ararat, blev de ikke opsøgt af nogen. [C] kørte dem til den armenske grænse, hvor de mødtes med en russer ved navn [D]. De skiftede bil og [D] skaffede dem over den georgiske grænse. [C] og [D] kørte med dem hele vejen til Sandholmlejren, hvor de søgte asyl. Flygtningenævnets flertal finder i det væsentligste, trods en række mindre betydningsfulde divergenser, at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, selvom ansøgerens forklaring om, at håndgemænget med [A] førte til dennes død, alene beror på ansøgerens formodning. Flygtningenævnets flertal finder, at ansøgerens asylmotiv er underbygget af hans forældres og søsters forklaringer om, at de blev opsøgt og udsat for overgreb af medlemmer af den indflydelsesrige Manvel-familie, som [A] havde tilknytning til. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger lægger Flygtningenævnets flertal til grund, at ansøgeren ikke vil kunne opnå myndighedernes beskyttelse mod overgreb fra Manvel-familien. Flygtningenævnet flertal finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Armenien vil være i individuel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at det forhold, at ansøgeren er deserteret, i sig selv vil indebære en uproportionel straf, der vil være i strid med EMRK art. 3. Flygtningenævnet meddeler derfor den armenske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2” arme/2016/2
