Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Armenien. Indrejst i 2014. Sagen vedrørende ansøgernes datter og svigersøn samt parrets barn blev behandlet i nævnet samme dag. Flygtningenævnet udtalte: ”Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Armenien frygter, at de armenske myndigheder vil dømme ham for landsforræderi og fængsle ham på livstid, idet de beskylder ham for at have solgt fotografier af militært område til aserbajdsjanerne. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til den mandlige ansøgers konflikt. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylansøger at sandsynliggøre sin identitet og det asylmotiv, vedkommende påberåber sig. Flygtningenævnet lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at ansøgerne er armenske statsborgere, men nævnet finder ikke, at den mandlige ansøger herudover har sandsynliggjort, hverken sin identitet eller sit asylmotiv. Vedrørende den mandlige ansøgers identitet lægger Flygtningenævnet navnlig vægt på, at han til de danske udlændingemyndigheder har oplyst, at han hedder […], men at der under asylsagens behandling er blevet fundet et pas, der må anses for i det mindste formularmæssigt ægte, i navnet […] med samme fødedata. Efternavnet svarer til den kvindelige ansøgers efternavn, og hun gør gældende, at hendes pas er ægte. Hertil kommer, at den mandlige og kvindelige ansøger begge har erkendt, at de i 2003 søgte asyl i […] uden asylmotiv og blot for at blive sendt tilbage til Armenien, og at ansøgerne og deres datter i 2007 søgte asyl i […] i en anden identitet. Flygtningenævnet lægger til grund, at den kvindelige ansøger og deres datter er henholdsvis […] og […] i overensstemmelse med de fundne pas. Vedrørende den mandlige ansøgers asylmotiv lægger Flygtningenævnet navnlig vægt på, at han har forklaret divergerende/usikkert om fotograferingen, divergerende om tilbageholdelsen og flugten fra hospitalet, ligesom flugten fra hospitalet i sig selv må anses for ganske usandsynlig. Hertil kommer, at ansøgerne har forklaret urigtigt om deres rejserute, og at det først er efter fundet af deres pas med udrejsestempler, at de har erkendt, at de er udrejst gennem lufthavnen i Jerevan. [Den kvindelige ansøgers] asylmotiv er sammenhængende med den mandlige ansøgers asylmotiv. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgerne risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Armenien. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Arme 2016/18/SSM
