Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Armenien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk armener og kristen fra Yerevan, Armenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Armenien frygter at blive slået ihjel, idet han er blevet beskyldt for at have ansvaret for sine soldaters død, samt at han frygter fængselsstraf, idet han er deserteret fra militæret. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han var chefsergent og kommandør for en gruppe på ti soldater. Gruppen blev udstationeret på et bjerg nær grænsen til Aserbajdsjan. [I sommeren] 2014 gik ansøgeren og tre af hans soldater; [A], [B] og [C], ned efter vand. Ansøgeren var den eneste bevæbnede, og han gik bagved de andre. Gruppen blev overfaldet, og ansøgeren nåede at skjule sig og anvendte ikke sit våben for at hjælpe de andre. [A] og [B] blev slået ihjel, og ansøgeren blev efterfølgende beskyldt for at have ansvaret for deres død, da han ikke anvendte sit våben. De øvrige soldater og officerer udsatte herefter ansøgeren for overgreb, og han blev kørt mod grænseområdet af to officerer og en chauffør. Det lykkedes ansøgeren at flygte ud af bilen og hjem til Yerevan. Flygtningenævnet kan ikke lægge dele af ansøgerens forklaring til grund. Ansøgerens forklaring om overfaldet på de tre soldater forekommer ikke selvoplevet. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at overfaldsmændene ikke så ansøgeren, men kun de tre andre soldater, mens disse bevægede sig ned ad bjerget, og da overfaldet fandt sted, selv om ansøgeren angiveligt kun gik 10-15 meter bag de andre soldater. Ansøgerens beskrivelse af selve overfaldet er holdt i generelle vendinger og er uden detaljer, herunder om hvor overfaldsmændene kom fra. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om sin flugt. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at han under transporten mod grænsen sad på bagsædet af bilen mellem to officerer, men at det alligevel lykkedes ham at slippe ud ad bildøren. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han sad på bagsædet af bilen ved vinduet med kun en officer ved siden af sig. Det forekommer usandsynligt og utroværdigt, at ansøger ville kunne flygte fra bilen under de beskrevne omstændigheder, herunder at han ikke blev beskudt, og at han var i stand til at undslippe forfølgerne og efterfølgende gå og løbe i flere timer, når han efter sin egen forklaring havde ondt i ben og ryg efter fysiske overgreb. Selv om ansøgerens forklaring om, at han er deserteret fra militæret, lægges til grund, kan det ikke antages, at han vil blive idømt en uforholdsmæssig lang fængselsstraf for dette. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Armenien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” arme/2016/15/chk
