Nævnet stadfæstede i februar og 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Armenien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk armenier og kristen fra [by]i Armenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive dræbt af ukendte personer, som har dræbt hendes far og bortført hendes mor. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at hendes far arbejdede som freelance fotojournalist. Faderen fortalte ikke familien om sine arbejdsopgaver. Faderen var en moralsk mand, der ikke kunne lide falskhed og korruption. På et tidspunkt i 2014 overhørte ansøgeren en natlig samtale mellem forældrene. Ansøgeren hørte faderen sige, at han havde noget materiale, der belastede en magtfuld person. Moderen bebrejdede faderen, at han bragte familien i fare. Der skete efterfølgende det, at ansøgerens far ikke kom hjem. Ansøgerens mor henvendte sig til politiet, der ikke umiddelbart ville foretage sig noget. Ansøgerens hjem blev efterfølgende opsøgt af to mænd. Ansøgeren var hjemme sammen med moderen. Ansøgerens bror var ikke hjemme. De to mænd ønskede adgang til familiens bolig og fremviste nogle papirer. De gennemsøgte faderens arbejdsværelse og tog blandt andet faderens bærbare computer med sig. Efter nogle dage kom de samme to mænd igen. De ledte efter ansøgerens far. De to mænd var aggressive og voldelige over for ansøgeren og moderen. Broderen, der havde opholdt sig i et andet rum ville beskytte moderen, hvilket resulterede i, at han også blev udsat for vold. Mændene forlod herefter stedet. På et tidspunkt kom faderen hjem. Ansøgeren har svært ved at huske, om det var før eller efter de to mænds andet besøg. Faderen sagde, at de var i fare og at de skulle gøre sig klar til at flygte. Faderen ville komme for at hente dem. Det er sidste gang, ansøgeren har set faderen. En af de følgende dage blev bopælen igen opsøgte af de to ukendte personer og en tredje mand, som ledte efter faren. Sammen med moderen og broderen blev ansøgeren låst inde i et rum. Da natten var ovre, blev ansøgerens mor hentet ud, og taget bort fra hjemmet. Medens broderen var låst inde, blev ansøgeren voldtaget. Mændene forlod herefter stedet. Ansøgeren og hendes bror tog straks hjem til deres gudfar, som fortalte, at deres far var fundet brændt ihjel i en bil. Gudfaderen fortalte dem, at de selv var i fare og måtte flygte ud af landet. Samme dag kørte gudfaren ansøgeren og hendes bror til Georgien, og efter cirka 14 dage havde gudfaderen arrangeret deres videre flugt. Gudfaderen fortalte i den forbindelse ansøgeren, at hendes mor nu også var død. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at forkaste ansøgerens forklaring om asylmotivet. Asylmotivet er afledt af ansøgerens faders problemer, hvorfor det i udgangspunktet er vanskeligt for ansøgeren nærmere at redegøre for konflikten. Ansøgeren er endvidere psykisk påvirket at oplevelserne i hjemlandet og af flugten. Uanset, at der tages hensyn til dette, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at faderens konflikt på nuværende tidspunkt medfører, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Arme/2016/14/LIN
